Som trofaste læsere (måske lidt dristigt at sætte det i flertal, men skidt nu med det) af denne blog vil vide, har jeg en hang til at falde over (og for) fascinerende sangerinder. Her er een til samlingen: Cat Power.

Lyt også til dette Otis Redding-cover.

En kvindelig Bob Dylan? Blot en del kønnere at se på – og lytte til. Sikke en stemme.

“I 2005 blev han dømt for vold, fordi han havde sat ild til en gruppe indvandrere…”

Uha, sikke et monster. Eller er det mon monstrøs journalistik?

Fraternisering med voldsdømt

“Messerschmidt vil i klub med voldsmand” lyder den æggende overskrift på en Politiken-artikel om Dansk Folkepartis nybagte europaparlamentariker – der forhandler om et samarbejde med de højrenationale partier UKIP fra England og Lega Nord fra Italien.

Ifølge artiklen kommer Messerschmidt dermed blandt andre til at fraternisere med Lega Nords Mario Borghezio som er dømt for vold.

Jeg har intet til overs for hverken Messerschmidt eller de andre klaphatte. Men det ville klæde Politikens journalist (Sanne Fahnøe) at have tjek på fakta i stedet for at lade forargelsen løbe af med sig.

Ingen tvivl om at Borghezio er en ubehagelig karl, men Politiken gør ham værre end der er dækning for:

“I 2005 blev han dømt for vold, fordi han havde sat ild til en gruppe indvandrere, der lå og sov under en bro ved en protestmarch… Han fik en bøde på 22.000 kroner.”

Satte ikke ild til indvandrere

Hallo. Vel er Italiens retssystem ikke verdens bedste, men en sølle voldsdom (fængsel i 2 måneder og 20 dage) og en bøde for at sætte ild til mennesker…?

Selvfølgelig ikke. Han blev dømt for brandstiftelse; for at sætte ild til indvandrernes genstande (diverse italienske medier).

Ekstremt usympatisk. Og man kan diskutere om det var hensigten at indvandrerne også skulle opsluges af flammerne, eller om de bare skulle skræmmes (det sidste er trods alt det sandsynligste). Men een ting står fast: Han blev ikke dømt for at tænde ild til en gruppe indvandrere.

Den samme manipulation sig gældende for en anden situation beskrevet i Politikens artikel:

“Mario Borghezio skabte også stor opmærksomhed i italienske medier, da han forsøgte at desinficere nogle nigerianske prostituerede, der sad på en bænk ved at sprøjte på dem…”

Igen kniber det med logikken og sanddrueligheden (og kommateringen, i øvrigt). Så vidt jeg ved, sprøjtede Borghezio på bænkene EFTER at nigerianerne havde rejst sig.

Et monster? Muligvis (og personligt fatter jeg ikke at sådan en slyngel kan være valgbar til Europa-Parlamentet). Men det mest monstrøse hér er Politikens journalistik. Under al kritik.

En større stjerne end Beyonce Knowles er svær at finde . Ex-frontfiguren for Destiny’s Child har en særdeles succesrig solo-karriere, og for nyligt kårede musikbladet Rolling Stone hendes “Single Ladies (Put A Ring On It)” til den bedste  single i 2008.

Hvad sker der for Rolling Stone? Hvad sker der for verden?

Beyonce er hamrende kedsommelig. Banalt girlpower-budskab pakket ind i glat, ligegyldig pop. Og hendes stemme er temmelig trættende i længden.

Lyt i stedet til Jazmine Sullivan.

Denne kun 21-årige sangerinde synger bedre end Beyonce, og hendes musik er langt mere interessant (“Elements of reggae, dub, pop, jazz, classical music and doo-wop can be heard in her work,” ifølge Wikipedia – og det summerer det såmænd meget godt op). Teksterne er ikke noget særligt, men skidt-pyt.

Tjek dette nr, fx: Bust Your Windows

(Ret skal være ret: Jazmine Sullivan er ikke totalt overset. Hun er nomineret til fem Grammy’er, og hendes producere tæller den magtfulde og knalddygtige Missy Elliott. Men alligevel: Come on – vågn nu op derude. Beyonce når ikke Jazmine til hofteholderne!)

Dagens tåbe-præmie går til Sissel Jo-Gazan, krimiforfatter der i et interview i Politiken kommer med en henrivende udtalelse om Gud og Jörg Haider:

“Nogle gange – for eksempel når jeg læser i avisen, at Jörg Haider er kørt galt og er blevet dræbt i en soloulykke – strejfer det mig: Nå, var det mon Gud, der mistede tålmodigheden og hentede ham op i himlen til lidt genopdragelse?”

Hmm: Holocaust eller Haider – hvornår skal man gribe ind?

Så Gud skulle altså pludselig miste tålmodigheden og beslutte at befri verden for en usympatisk karl?

Den samme Gud der tillod Holocaust og folkemordet i Rwanda og hver dag lader en masse uskyldige børn dø af sult, tørst, sygdom ?

PLUDSELIG gider selvsamme Gud godt gribe ind? Ved at rydde en østrigsk populist af vejen?

Jeg kunne godt nævne en anden østrigsk populist der i højere grad havde fortjent at blive verfet af brættet…

Troen på Gud

Årsagerne til Gazans Guds-tro (eller håb, skulle man måske sige), er de sædvanlige: Dels kan hun ikke lide tanken om døden:

“Det er for meget for et menneske at bære, at når det er slut, er det bare slut…”

Dels er der ting hun ikke forstår – og så må Gud jo være bag…:

“…man har netop brug for at være troende, hvis man skal kunne kapere naturvidenskab, for det er sgu da for vildt, at to ting, man ikke kan se med det blotte øje, kan blive til en baby, for eksempel. Jeg har tit mærket Guds nærvær, når jeg har siddet og kikket i et mikroskop og set farver og sammenhænge, der ellers ikke er til at kapere. Jeg tror, Gud har en finger med i spillet.”

Det er en uddannet biolog der taler hér. Lidt skræmmende.

Gud: Sadist eller uden almagt?

Det er temmelig simpelt: Enten findes Gud ikke (alt, inklusive den biologi som Sissel-Jo åbenbart ikke har fattet ret meget af, tyder på at dette er tilfældet), eller også findes han.

Hvis han findes, er han enten usympatisk eller UDEN almagt. Og er Gud Gud hvis han ikke er almægtig?

Værsgo Sissel-Jo: Du har altså enten et gudløst univers, styret af naturlove og tilfældigheder. Eller et univers forpestet af en sadistisk og behagesyg diktator-gud. Hvad synes du selv er bedst? Og: Hvad er mon mest logisk…?

Mange er kritiske over for eller direkte modstandere af Vestens tilstedeværelse i Irak. Pacifister og USA-hadere er det fordi “en selvstændig nation blev invaderet på illegal vis…” (jep, for Saddam Hussein var super-legal og sympatisk…). Fornuftigere gemytter begrunder deres kritik med den inkompetence og skruppelløshed Bush, Cheney og Rumsfeld (og bette Anders Fogh) greb det an med.

I dag – hvor Bush og Cheney i praksis er impotente – er der gudskelov kommet mere styr på sagerne i Irak, bl.a. pga. general Petreus. Men mange hvæser stadig bevidstløst: UD af Irak.

Afghanistan, derimod… Dét morads har USA og allierede været i i syv år, og pt er dødstallet større dér end i Irak. Alligevel har mange mennesker stadig et anderledes forhold til Afghanistan og Vestens tilstedeværelse. Det hænger naturligvis sammen med at det var hér Osama Bin Laden holdt til, sammen med de vanvittige Taliban – der stadig kæmper med næb og klør.

Jeg er klar tihænger af et vestligt engagement i Afghanistan (og i Irak, i øvrigt), men der må fandentagemig være en grænse. Overskrides den, så må vi trække os ud og overlade dem til sig selv. Kort og godt.

Og den grænse er overtrådt nu: En afghansk journalist er blevet idømt 20 års fængsel for blasfemi (Politiken). BLASFEMI?! Efter sigende fordi han havde tilladt sig at stille kritiske spørgsmål om kvinders rettigheder i Islam.

Umiddelbart ser Vesten ud til at være tilfreds med at kravet om at den oprindelige dødsstraf er blevet omstødt (det var således Dansk Folkepartis krav; ellers ville de ikke længere støtte den danske regerings Afghanistan-mission). Men det er simpelthen ikke godt nok. Vesten skal kræve at han sættes på fri fod.

Hvad kæmper vi ellers for i Afghanistan? Det er vel først og sidst et samfund der er tåleligt at leve i? Og et sådant får man ikke uden plads til kritiske spørgsmål.

Jeg er med på at man er nødt til at tage det skridt for skridt; man kan ikke indføre et skandinavisk demokrati i Afghanistan fra den ene dag til den anden. Men der bør være grænser for hvad man skal acceptere.

Anders Fogh og co. vil slå et slag for ligestillingen. Den 7. juni næste år – samtidig med valget til Europaparlamentet – er der derfor folkeafstemning om ændring af tronfølgerloven: Danskerne skal sige ja eller nej til et forslag om at sidestille kvinder med mænd.

Som det er nu, går regenttitlen til den førstefødte søn – også selv om han måtte have en storesøster.

Faktisk er Doktor Margrethe udelukkende regent fordi Frederik og Ingrid kun fik piger, tre af slagsen, og fordi tronfølgerloven via en folkeafstemning i 1953 fik et appendix der muliggjorde en kvindelig regent. Indtil da sagde loven at regenten skulle være af hankøn; og derfor stod Frederiks yngre bror, Arveprins Knud, til at blive konge.

Den ville danskerne trods alt ikke være med til (Knud var ikke den skarpeste kniv i skuffen) – men man gik altså ikke så langt som til decideret at ligestille kønnene. Det skal ske nu, siger regeringen.

“Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, finder regeringen utidssvarende” skriver bl.a. DR.

UTIDSSVARENDE?!

Hele det royale cirkus er jo for pokker utidssvarende. Ligestilling? Det er absurd at tale om ligestilling når der er tale om en position som man ikke gør sig fortjent til; man FØDES til den.

Jeg har det med den sexistiske arvefølgelov som jeg har det med den katolske kirkes forbud mod kvindelige præster: I don’t give a fuck. Det er jo indlysende at det ikke er DET der er problemet (det er blot et af mange symptomer). Problemet er selve institutionen.

Nedlæg nu det tåbelige monarki.

Som det er (eller bør være) de fleste bekendt, pågår der en fejde mellem d’herrer filminstruktører Spike Lee og Clint Eastwood. En fejde der helt basalt handler om at Lee beskylder Eastwood for racisme – fordi Eastwood ikke havde sorte skuespillere med i sine to krigsfilm ’Iwo Jima’ og ’Flags of Our Fathers’.

Nu har Politiken så skrevet en artikel der bl.a handler om fejden; en artikel der desværre er temmelig overfladisk.

I artiklen skriver Politiken-journalist Elizabeth Hamerik Schwarz:

…Clint Eastwood tog ikke Lees hentydning om racisme med det gode, og i et interview i The Guardian, udtalte han, at han ikke bare ville putte sorte skuespillere i sine film, når det ikke var sådan historien havde udspillet sig, og tilføjede, »at en fyr som ham burde holde sin kæft«.

Som svar tiltale sagde Lee, at han mente, at Eastwood »skulle skride tilbage på plantagen«.

Omtalen af Spike Lee som “en fyr som ham” får en racistisk snert i Politikens artikel. En fyr som ham = en sort (neger)…

Hvilket er det værste gang vrøvl. Man kan sige meget om Clint Eastwood (hans libertarianisme er sympatisk, men naiv), men racist er han notorisk ikke. Se fx hans film “White Hunter, Black Heart” hvor han selv spiller hovedrollen som filminstruktør John Ford der på et tidspunkt kommer i slagsmål med en racist – fordi denne er utålelig at høre på (som racister jo er).

Og se hans film “Bird” der handler om super-saxofonisten Charlie Parker. De fleste af skuespillerne i filmen er sorte, inklusive hovedrolleindehaveren (Forest Whitaker). Clint Eastwood (som ellers er en habil pianist) optræder således ikke selv i filmen. Hvorfor? Fordi han naturligvis respekterer Historien – og sagen var nu engang at Charlie Parker og de fleste andre jazzmusikere var sorte.

Ganske som Eastwood respekterer Historien i tilfældet med slaget om Iwo Jima (der var næsten ingen sorte soldater). I modsætning til en notorisk manipulator som Spike Lee der prioriterer sin Black Power-ideologi over alt andet. Apropos brokkede Spike Lee sig i sin tid over at Eastwood overhovedet lavede “Bird”. Hvorfor? Fordi en hvid ikke burde lave sådan en film. Hvem er racist?

Læs i øvrigt interviewet i Guardian hvor Eastwood giver Spike Lee tørt på – og kalder ham “a guy like him”. Hvormed han mener: En hystade der ikke har gidet sætte sig ind i Historien eller er ligeglad med fakta.

I en tid med (forståeligt nok) stor opmærksomhed om fundamentalistiske muslimer og deres primitive verdenssyn – og med (usympatisk) groteske anklager mod Obama for at være muslim, flyver de fundamentalistiske kristne desværre under radaren.

For pokker – hvis Obama taber præsidentvalget, vil USA og verden være blot et hjerteslag (og come on – McCain er 72 år og har ikke just et jernhelbred) fra en præsident der tror på Bibelens nonsens om at Verden blev skabt af Gud for nogle få tusinde år siden…

Jep. McCains vicepræsident-kandidat Sarah Palin er en forstokket tåbe der ikke bare er heftig abort-modstander, men også mener at kreationisme skal være en del af undervisningen i skolerne. Nåja, og så har hun kaldt Irak-krigen “en del af Guds plan”…

“Inden 20 år vil Paven være der, hvor han hører hjemme – i Helvede, plaget af homoseksuelle djævle. Og det bliver nogle vældigt aktive nogle af slagsen…”

. Super-sjovt. Man ser for sig hvordan den pavelige rottweiler får enden på komedie…

Den muntre spådom blev fremsat af den italienske skuespiller og komiker Sabina Guzzanti i forbindelse med en romersk protest mod den katolske kirkes indblanding i abortpolitik og homoseksuelles rettigheder (Politiken).

Og nu vil den offentlige anklager i Rom så rejse tiltale mod Guzzanti – for at have fornærmet paven. En forbrydelse der ifølge en italiensk lov vedtaget i 1929 under Mussolini kan give op til fem års fængsel.

Jeg tvivler stærkt på at det kommer så langt – SÅ dumme er italienerne trods alt ikke længere. Men for pokker, drop nu de tåbelige blasfemi- og fornærmelses-paragraffer.

Som Hunter S. Thompson sagde: Fuck the pope! Og for egen regning føjer vi lige til: Fuck the queen!