Eskapisme

En blog om livet. Det grimme og det smukke…

Working hard to put food on my family

For at aflede min opmærksomhed fra Ingmar Bergmans utidige død gik jeg her til aften på rov efter sjove videoer på www.comedycentral.com – og faldt over denne genistreg. Opdag hemmeligheden bag George Bush og hans bemærkelsesværdige veltalenhed: H. McCraney: Presidential Speechalist.

juli 30, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Tv & Radio | | 2 Kommentarer

Engleansigtet med den beskidte mund

Fremragende stand-up komikere?

Jep, jep – der var folk som Woody Allen, Richard Pryor, Eddie Murphy, Jerry Seinfeld, Chris Rock…

Nu er der folk som Eddie Izzard, Pablo Francisco…

Og så er der hende hér: Sarah Silverman! sarahsilverman.jpg

Beskidt mund i et engleansigt.

Hun var vært ved MTV Movies Award 2007 og leverede blandt andet denne linje, som del af en hudfletning af de tilstedeværende berømtheder (Paris Hilton fik også én over nakken): “Oh my God, Jack Nicholson: You have been in all my favorite… actresses…”

Utroligt komisk talent. Veltimet mangel på respekt. Tåkrummende og hyper-morsomt. Politisk ukorrekt? Naturligvis. Racistiske vittigheder? Selvsagt. “I blew a mexican and had diarrhea for a week…” (se flere godbidder hér).

Hvilket har fået en del – tåber der tager alting bogstaveligt – til at tro at hun faktisk ER racist. Selv om det vel højst kræver en iq på 84 at regne ud at hun netop udstiller og latterliggør racismen, stereotypi-tendenserne, hykleriet, tankeløsheden, egoismen…

Apropos er jeg simpelthen nødt til at bringe et lille klip fra et interview med Sarah Silverman i Maxim:

How do you distinguish between a joke about racism and a joke that’s racist?
“By not being retarded?”

Se klip med hende (bl.a fra hendes stand-up) på YouTube (gå ikke glip af det sted hvor hun har sex med en imaginær ost…).

Se også dette website, dedikeret til Sarah Silverman.

Og se klip fra hendes TV-show – The Sarah Silverman Program – hos Comedy Central. Ikke alt er lige sjovt, men det bedste er fremragende. Fx hvor hun møder Gud, som tilfældigvis er sort: “Hello, are you God’s black friend?” Siden har hun et one-night-stand med Gud, og det ender lidt småpinligt…

Her er en artikel skrevet af Sarah Silverman.

juli 11, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Kønskamp, Tv & Radio | | Endnu ingen kommentarer

Mafia og mandsmod

Dette er jeg træt af: Film og serier – fra Godfather til Sopranos – der forherliger og/eller bagatelliserer mafiaen og al dens uvæsen.

Gangstere er ikke cool. Gangstere er psykopater der snylter på ærlige folk.

Dette er jeg glad for: Mennesker der har mod til at sige fra og gøre noget – selv om det kan koste livet.

Fx ham hér. Og naturligvis de dristige dommere der i tidens løb har ofret alt – inklusive familieliv og i sidste ende også eget liv – i et forsøg på at retsforfølge bæsterne og skabe retfærdighed. Folk som Falcone og Borsellino

Jeg kommer også i tanker om den fremragende film I Cento Passi af Marco Tullio Giordana. En autentisk historie om en ung siciliansk mand der i 60′erne trodsede mafiaen og mentaliteten i sin hjemby og bl.a. åbnede en radiostation der oplyste om gangster-kriminaliteten. Den blev vist på Natfilm-festivalen for en del år siden (var det i 2000?). Se den.

juli 10, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Film, Fuckery, Tv & Radio | | 1 Kommentar

Satans yngel: De Sorte Spejdere

Opfordring: Lyt til De Sorte Spejdere. P3 alle hverdage, Kl. 14-16.

Anders Breinholt & Anders Lund Madsen.

Batman & Robin/Gøg & Gokke. Satans Yngel. Syrligt selvretfærdige samfundsrevsere. Boblende begejstrede bøller.

Ekstremt veloplagt plat ping-pong. Respektløst og super-morsomt.

Uanset om de skændes, spiller tillids-bingo, mobber mode-freaken/DJen Kjeld Tolstrup (Kapel-Kjeld) og den khat- og crack-afhængige web-Jens (“producer in spe, our man in the gay community…”), afslører BS og Bubber som heftige homoeroter (SKAL opleves) eller sender i 50 procents hastighed og lyder som hashnydere fra Sydhavnen…

marts 9, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Tv & Radio | | 3 Kommentarer