Monstrøs journalistik

“I 2005 blev han dømt for vold, fordi han havde sat ild til en gruppe indvandrere…”

Uha, sikke et monster. Eller er det mon monstrøs journalistik?

Fraternisering med voldsdømt

“Messerschmidt vil i klub med voldsmand” lyder den æggende overskrift på en Politiken-artikel om Dansk Folkepartis nybagte europaparlamentariker – der forhandler om et samarbejde med de højrenationale partier UKIP fra England og Lega Nord fra Italien.

Ifølge artiklen kommer Messerschmidt dermed blandt andre til at fraternisere med Lega Nords Mario Borghezio som er dømt for vold.

Jeg har intet til overs for hverken Messerschmidt eller de andre klaphatte. Men det ville klæde Politikens journalist (Sanne Fahnøe) at have tjek på fakta i stedet for at lade forargelsen løbe af med sig.

Ingen tvivl om at Borghezio er en ubehagelig karl, men Politiken gør ham værre end der er dækning for:

“I 2005 blev han dømt for vold, fordi han havde sat ild til en gruppe indvandrere, der lå og sov under en bro ved en protestmarch… Han fik en bøde på 22.000 kroner.”

Satte ikke ild til indvandrere

Hallo. Vel er Italiens retssystem ikke verdens bedste, men en sølle voldsdom (fængsel i 2 måneder og 20 dage) og en bøde for at sætte ild til mennesker…?

Selvfølgelig ikke. Han blev dømt for brandstiftelse; for at sætte ild til indvandrernes genstande (diverse italienske medier).

Ekstremt usympatisk. Og man kan diskutere om det var hensigten at indvandrerne også skulle opsluges af flammerne, eller om de bare skulle skræmmes (det sidste er trods alt det sandsynligste). Men een ting står fast: Han blev ikke dømt for at tænde ild til en gruppe indvandrere.

Den samme manipulation sig gældende for en anden situation beskrevet i Politikens artikel:

“Mario Borghezio skabte også stor opmærksomhed i italienske medier, da han forsøgte at desinficere nogle nigerianske prostituerede, der sad på en bænk ved at sprøjte på dem…”

Igen kniber det med logikken og sanddrueligheden (og kommateringen, i øvrigt). Så vidt jeg ved, sprøjtede Borghezio på bænkene EFTER at nigerianerne havde rejst sig.

Et monster? Muligvis (og personligt fatter jeg ikke at sådan en slyngel kan være valgbar til Europa-Parlamentet). Men det mest monstrøse hér er Politikens journalistik. Under al kritik.

Ud af Irak? Nej, ud af Afghanistan, sgu!

Mange er kritiske over for eller direkte modstandere af Vestens tilstedeværelse i Irak. Pacifister og USA-hadere er det fordi “en selvstændig nation blev invaderet på illegal vis…” (jep, for Saddam Hussein var super-legal og sympatisk…). Fornuftigere gemytter begrunder deres kritik med den inkompetence og skruppelløshed Bush, Cheney og Rumsfeld (og bette Anders Fogh) greb det an med.

I dag – hvor Bush og Cheney i praksis er impotente – er der gudskelov kommet mere styr på sagerne i Irak, bl.a. pga. general Petreus. Men mange hvæser stadig bevidstløst: UD af Irak.

Afghanistan, derimod… Dét morads har USA og allierede været i i syv år, og pt er dødstallet større dér end i Irak. Alligevel har mange mennesker stadig et anderledes forhold til Afghanistan og Vestens tilstedeværelse. Det hænger naturligvis sammen med at det var hér Osama Bin Laden holdt til, sammen med de vanvittige Taliban – der stadig kæmper med næb og klør.

Jeg er klar tihænger af et vestligt engagement i Afghanistan (og i Irak, i øvrigt), men der må fandentagemig være en grænse. Overskrides den, så må vi trække os ud og overlade dem til sig selv. Kort og godt.

Og den grænse er overtrådt nu: En afghansk journalist er blevet idømt 20 års fængsel for blasfemi (Politiken). BLASFEMI?! Efter sigende fordi han havde tilladt sig at stille kritiske spørgsmål om kvinders rettigheder i Islam.

Umiddelbart ser Vesten ud til at være tilfreds med at kravet om at den oprindelige dødsstraf er blevet omstødt (det var således Dansk Folkepartis krav; ellers ville de ikke længere støtte den danske regerings Afghanistan-mission). Men det er simpelthen ikke godt nok. Vesten skal kræve at han sættes på fri fod.

Hvad kæmper vi ellers for i Afghanistan? Det er vel først og sidst et samfund der er tåleligt at leve i? Og et sådant får man ikke uden plads til kritiske spørgsmål.

Jeg er med på at man er nødt til at tage det skridt for skridt; man kan ikke indføre et skandinavisk demokrati i Afghanistan fra den ene dag til den anden. Men der bør være grænser for hvad man skal acceptere.

Utidssvarende tronfølgerlov… Er det en vittighed?

Anders Fogh og co. vil slå et slag for ligestillingen. Den 7. juni næste år – samtidig med valget til Europaparlamentet – er der derfor folkeafstemning om ændring af tronfølgerloven: Danskerne skal sige ja eller nej til et forslag om at sidestille kvinder med mænd.

Som det er nu, går regenttitlen til den førstefødte søn – også selv om han måtte have en storesøster.

Faktisk er Doktor Margrethe udelukkende regent fordi Frederik og Ingrid kun fik piger, tre af slagsen, og fordi tronfølgerloven via en folkeafstemning i 1953 fik et appendix der muliggjorde en kvindelig regent. Indtil da sagde loven at regenten skulle være af hankøn; og derfor stod Frederiks yngre bror, Arveprins Knud, til at blive konge.

Den ville danskerne trods alt ikke være med til (Knud var ikke den skarpeste kniv i skuffen) – men man gik altså ikke så langt som til decideret at ligestille kønnene. Det skal ske nu, siger regeringen.

“Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, finder regeringen utidssvarende” skriver bl.a. DR.

UTIDSSVARENDE?!

Hele det royale cirkus er jo for pokker utidssvarende. Ligestilling? Det er absurd at tale om ligestilling når der er tale om en position som man ikke gør sig fortjent til; man FØDES til den.

Jeg har det med den sexistiske arvefølgelov som jeg har det med den katolske kirkes forbud mod kvindelige præster: I don’t give a fuck. Det er jo indlysende at det ikke er DET der er problemet (det er blot et af mange symptomer). Problemet er selve institutionen.

Nedlæg nu det tåbelige monarki.

Spike Lee er et fjols, Eastwood stadig sej

Som det er (eller bør være) de fleste bekendt, pågår der en fejde mellem d’herrer filminstruktører Spike Lee og Clint Eastwood. En fejde der helt basalt handler om at Lee beskylder Eastwood for racisme – fordi Eastwood ikke havde sorte skuespillere med i sine to krigsfilm ’Iwo Jima’ og ’Flags of Our Fathers’.

Nu har Politiken så skrevet en artikel der bl.a handler om fejden; en artikel der desværre er temmelig overfladisk.

I artiklen skriver Politiken-journalist Elizabeth Hamerik Schwarz:

…Clint Eastwood tog ikke Lees hentydning om racisme med det gode, og i et interview i The Guardian, udtalte han, at han ikke bare ville putte sorte skuespillere i sine film, når det ikke var sådan historien havde udspillet sig, og tilføjede, »at en fyr som ham burde holde sin kæft«.

Som svar tiltale sagde Lee, at han mente, at Eastwood »skulle skride tilbage på plantagen«.

Omtalen af Spike Lee som “en fyr som ham” får en racistisk snert i Politikens artikel. En fyr som ham = en sort (neger)…

Hvilket er det værste gang vrøvl. Man kan sige meget om Clint Eastwood (hans libertarianisme er sympatisk, men naiv), men racist er han notorisk ikke. Se fx hans film “White Hunter, Black Heart” hvor han selv spiller hovedrollen som filminstruktør John Ford der på et tidspunkt kommer i slagsmål med en racist – fordi denne er utålelig at høre på (som racister jo er).

Og se hans film “Bird” der handler om super-saxofonisten Charlie Parker. De fleste af skuespillerne i filmen er sorte, inklusive hovedrolleindehaveren (Forest Whitaker). Clint Eastwood (som ellers er en habil pianist) optræder således ikke selv i filmen. Hvorfor? Fordi han naturligvis respekterer Historien – og sagen var nu engang at Charlie Parker og de fleste andre jazzmusikere var sorte.

Ganske som Eastwood respekterer Historien i tilfældet med slaget om Iwo Jima (der var næsten ingen sorte soldater). I modsætning til en notorisk manipulator som Spike Lee der prioriterer sin Black Power-ideologi over alt andet. Apropos brokkede Spike Lee sig i sin tid over at Eastwood overhovedet lavede “Bird”. Hvorfor? Fordi en hvid ikke burde lave sådan en film. Hvem er racist?

Læs i øvrigt interviewet i Guardian hvor Eastwood giver Spike Lee tørt på – og kalder ham “a guy like him”. Hvormed han mener: En hystade der ikke har gidet sætte sig ind i Historien eller er ligeglad med fakta.

Et hjerteslag fra en religiøs tåbe som præsident

I en tid med (forståeligt nok) stor opmærksomhed om fundamentalistiske muslimer og deres primitive verdenssyn – og med (usympatisk) groteske anklager mod Obama for at være muslim, flyver de fundamentalistiske kristne desværre under radaren.

For pokker – hvis Obama taber præsidentvalget, vil USA og verden være blot et hjerteslag (og come on – McCain er 72 år og har ikke just et jernhelbred) fra en præsident der tror på Bibelens nonsens om at Verden blev skabt af Gud for nogle få tusinde år siden…

Jep. McCains vicepræsident-kandidat Sarah Palin er en forstokket tåbe der ikke bare er heftig abort-modstander, men også mener at kreationisme skal være en del af undervisningen i skolerne. Nåja, og så har hun kaldt Irak-krigen “en del af Guds plan”…

Paven i homo-helvede

“Inden 20 år vil Paven være der, hvor han hører hjemme – i Helvede, plaget af homoseksuelle djævle. Og det bliver nogle vældigt aktive nogle af slagsen…”

. Super-sjovt. Man ser for sig hvordan den pavelige rottweiler får enden på komedie…

Den muntre spådom blev fremsat af den italienske skuespiller og komiker Sabina Guzzanti i forbindelse med en romersk protest mod den katolske kirkes indblanding i abortpolitik og homoseksuelles rettigheder (Politiken).

Og nu vil den offentlige anklager i Rom så rejse tiltale mod Guzzanti – for at have fornærmet paven. En forbrydelse der ifølge en italiensk lov vedtaget i 1929 under Mussolini kan give op til fem års fængsel.

Jeg tvivler stærkt på at det kommer så langt – SÅ dumme er italienerne trods alt ikke længere. Men for pokker, drop nu de tåbelige blasfemi- og fornærmelses-paragraffer.

Som Hunter S. Thompson sagde: Fuck the pope! Og for egen regning føjer vi lige til: Fuck the queen!

De er skøre, de amerikanere (og danskere)

Undersøgelser viser at 10-15 procent af amerikanerne tror at Barack Obama er muslim. Hvilket både er til at grine ad og græde over. Lidt uhyggeligt at oplysningsniveauet er så lavt derovre på den anden side af dammen.

Men ok, han hedder jo Hussein til mellemnavn – og ser noget fremmedartet ud. Selvfølgelig må han være muslim…

Det er så USA. I Danmark ved vi bedre. Her er alle uddannede, oplyste og immune mod propaganda. Eller hvad?

Nej, desværre.

Her er et illustrativt uddrag af debatten på en blog der gør sig i hysterisk muslim-bashing:

“Det kryber mig koldt ned af ryggen over, at USA måske havner med en islamisk præsident. Er hele verden på LSD, eller hvad sker der?”.

Herregud. Spørgsmålet er om disse idioter taler mod bedre vidende, eller om de rent faktisk er lige så retarderede som deres paranoide udtalelser tyder på?

“At heart I am a democrat” (Vladimir Putin)

At heart I am a democrat…

Citat Vladimir Putin (ved et møde i 2003 med en række (regerings-håndplukkede) russiske menneskerettigheds-forkæmpere).

Skal man le eller græde over den slags absurditeter? Anna Politkovskaya græd ikke, men bed tænderne sammen og skrev sin ”Russisk Dagbog” – fra december 2003 til januar 2005. Sideløbende med en karriere som frygtløs journalist der skrev artikler (der somme tider, men ikke altid, blev bragt; ind i mellem turde avisens redaktør ikke) om krigen i Tjetjenien og alle de andre ting der var grueligt gale i Putins Rusland.

Hendes dagbog er en åbenbaring. I et nøgternt og klart sprog opbygger hun en uigendrivelig sag mod Putin og hans mafiavælde (og mod den patetiske opposition). Rædsel efter rædsel løftes frem. Fra AIDS-syge Tjetjenien-veteraner over valg-svindel til utrøstelige Beslan-mødre. Det er svært ikke at bryde sammen mens man læser, men man er nødt til at tage sig sammen. Af respekt for Annas stoiskhed, selvopofrelse og fantastiske mod. Til sidst er det dog umuligt at holde tårerne tilbage – for man ved jo hvordan det endte for Anna Politkovskaya.

Anne Politkovskaya blev myrdet af ukendte gerningsmænd d. 7. oktober 2006.

D. 7. oktober er Vladimir Vladimirovic Putins fødselsdag.

Krig i Tjetjenien

Putin startede Den Anden Tjetjenske Krig – i 1999 da han var regeringschef under en mere og mere senil/fordrukken præsident Boris Jeltsin. Kort efter blev Putin selv præsident, og han har siden holdt den tjetjenske gryde i kog – med alle midler. De russiske tropper har begået stribevis af krigsforbrydelser, voldtaget, plyndret og dræbt. Og de Ruslands-venlige tjetjenere, under ledelse af den brutale kretiner Ramzan Kadyrov, er endnu værre. Uskyldige mennesker hives ud af deres senge midt om natten og bankes – eller bortføres, tortureres og dræbes.

Resultatet af de groteske metoder er naturligvis en radikalisering af de unge tjetjenere. Og det er årsagen til at islamistiske volds-psykopater som Basajev (død i 2006; men konflikten fortsætter) har haft mulighed for at rekruttere folk til diverse terror-handlinger.

Terror-handlinger som tjener Putin og hans håndlangeres interesser. I en grad så man har dem mistænkt for at have mere end en finger med i spillet i katastrofer som Dubrovka og Beslan.

Beslan og Dubrovka

Dubrovka er et teater i Moskva hvor tjetjenske terrorister i 2002 tog 850 teatergængere som gidsler. Da sikkerhedsstyrker stormede teatret, brugte de giftgas og dræbte 39 gidseltagere og langt over 100 gidsler.

Beslan er en skole i Nord-Ossetien hvor 1.100 mennesker, heraf 777 børn, blev taget som gidsler af terrorister i 2004. På tredjedagen angreb de russiske sikkerhedsstyrker med tanks og diverse tunge våben. Mindst 334 gidsler døde.

Stod Putin i et eller andet omfang bag disse rædsler? Svært at sige. Men man kan konstatere at i begge tilfælde var prioriteringen for sikkerhedsstyrkerne IKKE at få gidslerne ud i live, men at slå alle terroristerne ihjel. Og i begge tilfælde har regimet nægtet at foretage en tilbundsgående undersøgelse af hvad der egentlig foregik.

Der har også været en række mystiske terrorbombninger af lejlighedsblokke i Moskva, startende i 1999. Tjetjenske terrorister, hævder Putin og co. Men hvorfor blev to FSB-agenter grebet i at placere bomber i en bygning? Det er heller ikke blevet undersøgt; FSB hævder at der var tale om en øvelse – og så er dén ikke længere.

Tilbage står at Putin har udnyttet terroren som påskud til at stramme grebet, ikke bare om Tjetjenien, men om hele den russiske føderation.

Fascisme i Rusland

Over hele Rusland har militser lov til at anholde folk uden at bekymre sig om beviser og den slags pjat-detaljer. Domstolene er intet andet end gummistempler for styret i Kreml. Politiske modstandere – fx Kommunisternes ungdomsorganisation – tæves på åben gade af bøller som regimet har udsendt. Som var der tale om Italien og Tyskland under fascismen/nazismen. Typisk er der tale om fodbold-hooligans, skinheads, der bruges som våben mod dissidenterne. Og politi og dommere lader stå til.

Tillader man sig at demonstrere mod Putin, vil man typisk havne i fængsel og få tæv. Det er således sket for Kasparov, ex-skakverdensmester der forsøger at samle den russiske opposition. Og det er sket for hundredevis af andre.

De politiske modstandere nøjes ikke altid med at få bank og et kortvarigs fængselsophold. Hvis de virkelig regnes som farlige, så iværksætter regimet en skueproces og idømmer dem langvarige fængselsstraffe. Det skete for Khodorkovsky, øverste chef for Yukos, en stor og succesrig koncern. I stil med andre oligarker var han blevet styrtende rig efter kommunismens fald. Dét var ikke problemet. Problemet var at han pludselig besluttede sig for at Yukos skulle følge vestlige principper mht åbenhed og anti-korruption. Og at han ville støtte Putin-oppositionen økonomisk. SÅ faldt hammeren. Regimet opfandt diverse vanvittige anklager og idømte ham 8 års fængsel. Og Yukos? Blev splittet ad, og aktiverne gik til Putins venner.

Man må gerne være rig, men man skal sørge for at give zaren hvad der tilkommer ham.

Og i dag?

Vi skriver i dag 2008; det er snart to år siden Anna blev skudt. Har noget ændret sig i Rusland? Nej. Putin er ganske vist ikke længere præsident, men han er premierminister og i høj grad stadig ved magten. Hele det korrupte og psykopatiske bureaukrati han var med til at opbygge, sidder stadig som igler og beriger sig på folkets bekostning. Og Rusland har stadig vanvittige stormagtsdrømme – og har senest invaderet et demokratisk naboland, Georgien…

De onde ler stadig. Og nu kan Anna Politkovskaya ikke længere udstille forbrydelserne. Hvem tager over?

IQ-krav for at blive konservativ?

Er det mon en betingelse for at blive medlem af De Konservative at man har en iq på 80 eller derunder?

Igen og igen fremturer disse konservastive fjolser med udtalelser der er både uintelligente og arrogante.

Senest Lene Espersen, vores allesammens kære Justitsminister. Som burde påtvinges et læsepensum der indeholder andet end Ekstra Bladet.

Baggrunden er den nylige sag om to tunesiske statsborgere der blev udvist af Danmark efter angiveligt at have planlagt at myrde Muhammed-tegner Kurt Westergaard. “Angiveligt” fordi sagen ikke kom for retten; PET mistænkte dem, og det var nok til at blive udvist i henhold til gældende (vanvittige) terror-lovgivning. En såkaldt administrativ udvisning. Ironisk nok betyder det i øvrigt at de to tunesere nu går frit rundt i Danmark- fordi man ikke kan sende dem til Tunesien før Flygningenævnet vurderer at de ikke vil blive idømt dødsstraf eller tortureret. Med andre ord: Staten har givet to muligvis uskyldige mennesker en straf uden at bringe dem for en dommer. Slemt nok i sig selv (uacceptabelt, faktisk), men oven i det skal danskerne nu finde sig i at to terror-mistænkte går frit rundt – i stedet for at blive stillet for en dommer og evt derefter placeret i fængsel. Flot.

Tilbage til Lene Espersens tåbelighed.

Hun afviser at lade sig inspirere af England hvor administrativt udviste får deres sag for en instans bestående af særligt udvalgte dommere og advokater der foretager en uvildig bedømmelse af sagen, inklusive efterretningstjenestens hemmelige materiale (der er årsagen til at man ikke ønsker almindelige retssager). (Politiken).

Espersen siger: “I England kan man tilbageholde folk i en måned uden, at de bliver stillet for en dommer. Det kan slet ikke lade sig gøre i Danmark, der skal man for en dommer inden for 24 timer, og derfor skal man passe på med at tro, at man bare kan kopiere modeller fra udlandet, og så sige, at så er det problem løst.”

Hvad pokker har de to ting med hinanden at gøre? Ingen forbyder Danmark at lade sig inspirere på eet punkt og i øvrigt ignorere andre elementer i den engelske lovgivning. Enten er Espersen decideret dum – eller også er hun så arrogant at hun virkelig tror at befolkningen æder den slags vrøvl råt. Tjah. Eller også er der tale om en blanding.

En undtagelse fra den konservative iq-regel synes at være Connie Hedegaard. Og vel også Per-Stig Møller der i hvert fald er en dygtig litterat (man har mindre tillid til hans politiske evner). Men ellers er De Konservative en temmelig sølle flok. Fra Bendt Bendtsen over Brian Mikkelsen til Lene Espersen. Og naturligvis Helle Sjelle…

Fitna er fin

Så kom Fitna, Geert Wilders’ film om Islam. Og straks gik den politiske korrektheds velsmurte maskineri igang: Wilders er højreekstremist, og Fitna er hadsk og manipulerende propaganda i stil med nazisternes “Der Ewige Jude”…

Men er det nu også tilfældet?

Fitna blev i første omgang publiceret på Internet-siden LiveLeak – men blev hurtigt fjernet efter dødstrusler mod firmaet bag siden (i øvrigt ironisk – men en ironi der nok går hen over hovederne på de militante idioter – at ekstreme elementer dermed bekræfter filmens budskab. Ganske som det var ironisk at man reagerede med vold mod en tegning fordi den IKKE fremstillede Muhammed som fredselsker…). Men Fitna kan stadig ses, bl.a. på YouTube. Og hér.

Og dermed kan man selv se filmen – og selv dømme. Den varer kun cirka et kvarter, så det er til at overskue.

En tikkende bombe
Fitna – et arabisk ord der kan oversættes med kaos eller strid (eller borgerkrig) – åbner med Kurt Westergaards berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Der vises derefter nogle grumme Koran-vers der bl.a. handler om at slå hårdt ned på ikke-muslimer – samt en masse klip af islamistiske terror-handlinger og af fundamentalistiske imamer og andre galninge (ingen billeder af Bin Laden, pudsigt nok) der hidser muslimske folkeskarer op mod Vesten. Dertil kommer et kig på en statistik der fortæller hvordan antallet af muslimer er steget voldsomt i Holland – så der nu er cirka en million. Og filmen slutter med endnu et kig på Muhammed-tegningen – nu med zoom på den tikkende bombe.

Budskabet er umisforståeligt: Holland – og Vesten som sådan – skal tage sig i agt. Det går galt hvis man lukker for mange muslimer ind, og hvis man ikke sørger for at stå værn om de vestlige værdier. Det går galt fordi der er disse volds-forherligende elementer i Koranen, og fordi de intolerante muslimske værdier ikke er forenelige med den vestlige friheds-tankegang, herunder synet på kvinder, på homoseksuelle, etc.

Propaganda?
Er filmen propaganda? Tjah. Der er i høj grad tale om et partsindlæg. Et subjektivt syn på Islam og på muslimer. Men særligt manipulerende vil jeg faktisk ikke kalde den.

Nuanceret er Fitna ikke. For den viser jo ikke det fulde billede. Der er også masser af imamer der prædiker ikke-vold. Masser af muslimer der ikke læser Koranen med samme militante briller som Bin Laden og co. Faktisk er det jo kun et meget lille mindretal der decideret kan kaldes ekstremistisk.Men Fitna hævder heller ikke at alle muslimer er morderiske terrorister. Filmen fremlægger nogle ubestridelige fakta: Ja, der begås terrorhandlinger i Allahs navn. Ja, der findes fundamentalister der forsøger at få alle muslimer til at foragte Vesten. Sådan er det. Hvor stort problemet er, dvs. hvor stor gennemslagskraft fundamentalisterne har, kan man så diskutere. Wilders mener at det er et kæmpe-problem.

Denne mangel på nuancer gør ikke Fitna til en anti-muslimsk udgave af “Der Ewige Jude” (der jo for pokker var racistisk – og decideret løgnagtig). Sammenligningen er ahistorisk og faktisk meget mere manipulerende end Fitna selv.

Fitna er generelt temmelig bombastisk – og kunstnerisk ikke specielt vellykket – men kun eet sted får filmen mig for alvor til at krumme tæer. Nemlig hvor Wilders mere eller mindre antyder at der bag enhver muslimsk emigration ligger en konspiration, et ønske om at islamisere verden. Det er et paranoidt ræsonnement. Der skal nok være nogle skumle elementer der håber at kunne bruge muslimer som en femtekolonne, men det turde da sige sig selv at den typiske muslim flytter til Vesten for at tjene flere penge og/eller for at undslippe krig/undertrykkelse i hjemlandet.

Derudover er der vist en tåbelig faktuel fejl; i stedet for et billede af Van Goghs morder har Wilders indsat billedet af en rapper. Men det må tilskrives inkompetence, snarere end ond vilje.

Og ud over det, synes jeg ikke Fitna går over stregen.

Man kunne – og burde – også lave en film om de fundamentalistiske kristne i USA. Og vise de uhyrligheder prædikanter som Robertson og Falwell har lukket ud gennem årene. Såsom at 9-11-angrebet var Guds Straf for dagens skørlevned i USA (herunder at homoseksualitet er tilladt)… Ville en sådan film være propaganda hvis instruktøren undlod at bringe billeder fra de tusindevis af amerikanske kirker hvor præsten IKKE udspyr svovlende had? Naturligvis ikke.

Det religiøse højre har alt for stor magt i USA – og det skal naturligvis kigges på. Men man har også ret – ja pligt – til at kigge på farerne ved fundamentalistisk Islam.

Og ved Islam som sådan. For det er jo ikke kun Bin Laden der ikke bryder sig om homoseksuelle og emanciperede kvinder. Selv mere moderate muslimer har ofte svært ved at goutere den vestlige livsstil. Mainstream-Islam er så at sige mere fundamentalistisk og fylder mere end mainstream-Kristendom. Naturlig evolution, i øvrigt. Islam er simpelthen yngre end Kristendom (og Jødedom, naturligvis). I sig selv er Kristendom cirka lige så kvindeundertrykkende og generelt intolerant – det er blot i de fleste sammenhænge blevet slebet en del af med årene.

Bemærk i øvrigt at problemet ikke kun er religionen, men nok så meget den generelle kultur (eller rettere forskellige kulturer – med intolerancen til fælles). Men det er svært at skille tingene ad. Religion er jo i øvrigt ikke andet end et værktøj magthaverne kan bruge til at undertrykke og hjernevaske folk.

Hjernevask
Sagen er at mange muslimske indvandrere er stærkt præget af kulturen og værdierne i deres hjemlande. Der jo typisk er stik modsat Vesten: Diktatur i stedet for demokrati. Propaganda i stedet for dialog. Ensretning i stedet for tolerance. Hjernevask i stedet for uddannelse og selvstændig tankegang. Social elendighed i stedet for (relativ) velfærd. Og ja – overdreven religiøsitet frem for fornuft og sekularitet.

Er det så mærkeligt at der kan være problemer når de kommer til Vesten?

I Fitna vises et klip af en lille muslimsk pige der kalder jøder “aber og svin”. Wilders budskab er naturligvis ikke at muslimer fødes som jødehadere, men at mange hjernevaskes til at blive det. Jeg oplevede denne kulturkløft da jeg for nogle år siden underviste indvandrere i dansk på en sprogskole: I en klasse bestående næsten udelukkende af muslimer, var stort set alle overbeviste om at Israel og USA stod bag 9-11-terrorangrebet, ikke Al-Qaeda. De var simpelthen blevet gjort fortræd af propagandaen. (Det er i øvrigt værd at bemærke at klassen indeholdt en enkelt kineser; han var også tilhænger af konspirationstankegangen).

Er denne kulturkløft ikke et problem? Og havde Pim Fortuyn sin tid og har Wilders ikke ret til at påpege det?

For slet ikke at tale om mine helte, Ayaan Hirsi Ali og Theo Van Gogh (sidstnævnte blev dræbt af en islamist). Se deres modige, fascinerende og næsten ubærlige (men den SKAL sgu ses) film Submission om det muslimske kvindesyn.

Jeg synes IKKE at muhamedanerne, som usympatiske Glistrup med flere ville sige det, bare skal smides hjem. Og jeg nægter at deltage i en generel dæmonisering af alle muslimer. Det er naturligvis ikke sådan at muslimer ikke kan være fredelige og fornuftige mennesker. Eller at man ikke kan påvirke muslimske indvandrere positivt. Tag Naser Khader: Da han var knægt, var han homofob. I dag er han fortaler for homoseksuelles rettigheder…

Men man skal være opmærksom på hvor mange indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed man lukker ind – og hvordan man håndterer dem. Hen ad vejen vil de fleste indvandrere blive påvirket af kulturen i det land de lever i. Men ikke hvis der er for mange af dem, og ikke hvis vi er for eftergivende og kulturrelativistiske (for halalhippie-fløjlsmavede). Så magter samfundet ikke at påvirke dem positivt (alt for ofte vil de derimod blive marginaliseret og dermed nemmere ofre for fundamentalistisk propaganda); i stedet kan det blive samfundet der påvirkes.

Også for indvandrerenes egen skyld er det bedst at sørge for at der ikke kommer flere end samfundet kan integrere.

Jeg vil meget nødigt se fx en million muslimer i Danmark (lige så lidt som jeg har lyst til at se en million højre-kristne amerikanere komme til landet…). Vi kan ikke håndtere så mange. Vi kan ikke engang håndtere dem vi har nu…

Samtidig skal det dog siges at verdenssituationen – med diverse konflikter – har øget flygtningestrømmen i en grad så det er svært at holde indvandrerantallet nede på et virkelig håndterbart niveau. Det må vi leve med; vi kan ikke lukke øjnene, er nødt til at hjælpe. Men Danmark har været for åben for ikke-flygtninge. Det er vi i mindre grad nu. Men vi er stadig for eftergivende over for de reaktionære elementer i de kulturer vi har lukket ind.

Hysteriske reaktioner
Med andre ord er de politisk korrekte reaktioner på Wilders’ film hysteriske. Igen al dette vrøvl om “ansvarlig ytringsfrihed” og hensyn til religiøse følelser… Anders Fogh og Politiken går endda hånd i hånd i denne sag. Føj.

Hvis man skærer alt bullshit væk, så handler det jo ikke om hensyn til folks følelser. Men om at man er bange for ekstremisternes (og de vildførte massers) voldelige reaktioner. Og det kan simpelthen ikke være rigtigt. Grow a pair, Anders Fogh.