Eskapisme

En blog om livet. Det grimme og det smukke…

Synske prinsesser og indavl

Norges prinsesse Märtha Louise der ifølge eget udsagn har haft overnaturlige evner siden barndommen, starter nu en alternativ skole der skal undervise i hvordan man kommer i kontakt med engle. (Politiken).

Et underholdende eksempel på hvad indavl kan føre til. Prins Charles’ ører er et andet.

P.S. En undersøgelse viser ifølge Ekstra Bladet at 4 ud af 10 nordmænd er enige med prinsessen i at man kan kommunikere med engle… Uha, det kribler i mig efter at komme med en hånlig bemærkning om nordmænds intelligens eller mangel på samme. Men mon ikke danskerne kan fremvise lige så uhyggelige tal? I stedet vil jeg fokusere på denne interessante detalje: 34 procent af de norske mænd er på linje med prinsessen, mens det for kvindernes vedkommende er hele 46%…

juli 24, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Fuckery, Kønskamp, Religion | | 20 Kommentarer

Engleansigtet med den beskidte mund

Fremragende stand-up komikere?

Jep, jep – der var folk som Woody Allen, Richard Pryor, Eddie Murphy, Jerry Seinfeld, Chris Rock…

Nu er der folk som Eddie Izzard, Pablo Francisco…

Og så er der hende hér: Sarah Silverman! sarahsilverman.jpg

Beskidt mund i et engleansigt.

Hun var vært ved MTV Movies Award 2007 og leverede blandt andet denne linje, som del af en hudfletning af de tilstedeværende berømtheder (Paris Hilton fik også én over nakken): “Oh my God, Jack Nicholson: You have been in all my favorite… actresses…”

Utroligt komisk talent. Veltimet mangel på respekt. Tåkrummende og hyper-morsomt. Politisk ukorrekt? Naturligvis. Racistiske vittigheder? Selvsagt. “I blew a mexican and had diarrhea for a week…” (se flere godbidder hér).

Hvilket har fået en del – tåber der tager alting bogstaveligt – til at tro at hun faktisk ER racist. Selv om det vel højst kræver en iq på 84 at regne ud at hun netop udstiller og latterliggør racismen, stereotypi-tendenserne, hykleriet, tankeløsheden, egoismen…

Apropos er jeg simpelthen nødt til at bringe et lille klip fra et interview med Sarah Silverman i Maxim:

How do you distinguish between a joke about racism and a joke that’s racist?
“By not being retarded?”

Se klip med hende (bl.a fra hendes stand-up) på YouTube (gå ikke glip af det sted hvor hun har sex med en imaginær ost…).

Se også dette website, dedikeret til Sarah Silverman.

Og se klip fra hendes TV-show – The Sarah Silverman Program – hos Comedy Central. Ikke alt er lige sjovt, men det bedste er fremragende. Fx hvor hun møder Gud, som tilfældigvis er sort: “Hello, are you God’s black friend?” Siden har hun et one-night-stand med Gud, og det ender lidt småpinligt…

Her er en artikel skrevet af Sarah Silverman.

juli 11, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Kønskamp, Tv & Radio | | Endnu ingen kommentarer

Jeg tager kokkens datter når jeg vil – det er min ret

Jeg tager kokkens datter, når jeg vil, det er min ret…

Jørgen Leth i selvbiografien “Det Uperfekte Menneske”.

leth.jpg

En gammel gris?
En gammel racistisk gris der udnytter sin overlegenhed, sit koloni-overherredømme, til at misbruge en ung haitiansk pige?

Nej.

Pigen var ung, ja, men ikke ude af stand til at sige til og fra. Hun havde: Ungdom og skønhed. Han havde: Relativ rigdom og status – og så var han udlænding og dermed spændende. Begge var interessante for den anden. Og hun brugte ham lige så meget som han brugte hende. Et ligeværdigt forhold.

En del taler faktisk for at han fik flere sår på sjælen af forholdet end den temmelig robuste pige gjorde.

Jamen selve formuleringen?
Leth er digter – og hans ord skal ikke læses som udtryk for at han faktisk MENER det: Han mener selvfølgelig ikke at det er hans ret som husets herre at bolle en ung pige når han har lyst, uanset hvad hun måtte synes.

Det skal nok snarere ses, dels som en slags seksuel fantasi, dels som en implicit kritik af førnævnte hvide koloniherre-tankegang. For sådan er der vitterligt mange der har tænkt. Og måske er der stadig en del.

Ikke særligt sympatisk
Rent bortset fra det, fremstår Leth langt fra sympatisk i sin selvbiografi “Det Uperfekte Menneske”. Jeg har ikke tal på hvor mange koner og børn han forlader fordi han skal realisere sig selv. På et tidspunkt rejser han væk fra sin højgravide kone, fordi han “simpelthen er nødt til at komme væk..”

Ekstremt neurotisk, selvoptaget og navlebeskuende.

Men det er jo netop dét: Han er ikke perfekt. Det erkender han og lægger åbent frem.
Og han er som altid uhyre velskrivende og interessant.

Læs bogen – og døm selv (men først da).

juni 19, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Kønskamp, Litteratur | | 5 Kommentarer

Ægteskabstilbud på MySpace

Ok, jeg ved godt at jeg er supersmuk og fandens charmerende, guds gave til kvinder. Men min gennemslagskraft på MySpace overrasker mig alligevel en smule…

Jeg får rundt regnet et ægteskabstilbud om dagen. Og her tæller jeg ikke henvendelser som den jeg fik fra hende der engang havde været en ham – som havde set og misforstået et billede hvor jeg fremviser røde negle. Hun ville bare hænge ud når hun kom på ferie på Malta…

Næh, jeg taler om kvinder der erklærer sig interesserede i at starte et meningsfyldt forhold, og som i mig mener at have fundet den helt rette mand.

Disse kvinder kommer typisk fra Rusland eller også er de afrikanske indvandrere i USA eller Canada.

Jeg er naturligvis overbevist om oprigtigheden i deres henvendelser, og jeg er især rørt over at de typisk er meget omhyggelige med at gøre opmærksom på at aldersforskel ikke betyder noget for dem…

De får et høfligt og forekommende svar – hvor jeg typisk fortæller dem at jeg ikke er på MySpace for at finde hverken kæreste eller kone (hvilket i forvejen fremgår af min MySpace-profil, men ok).

Her er den seneste henvendelse – og mit svar:

Hello,
How are you today and hows the weather treating you out there?? ….l was going through ur profile l realise u pocesses all the qualities l needed in man and ur profile caught my eyes and captured my soul..am a very good christain with good sense of humour. to me age is never a barrier in relationship. ..wanna know if you would like to chat and we get to know each other better…..so get backto me with your yahoo IM so we can chat there and get to know each other better but mine is xxxx, thanks and hope to read from you soonest.
With heart of sincerity…..
Brenda………….

Hi Brenda
Thanks for your message. However, if you were going through my profile (and noticed my age!) you apparently skipped the part where it says “agnostic”. It means I do not believe in a god; and I am most certainly not a Christian. Since you are a good Christian, I really don’t think I’m your type. Or you mine, for that matter. I have very little patience with people who are superstitious.

Thanks for your offer, though.

Best regards
Jens

juni 11, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Kønskamp | | 4 Kommentarer

Ladyboy med tømmermænd

nailpolish.jpg

Her ses det yndige resultat (klik evt på billedet) af en meget våd og animeret housewarming hos nogle kinesiske piger. Af en eller grund satte de sig i hovedet at jeg skulle agere dukke. Og jeg havde fået lidt for meget risbrændevin til at sige ordentligt fra. Jeg trak grænsen ved at få lavet rottehaler, men noget siger mig at jeg skulle have sat foden ned noget før (omend jeg så nok bare havde fået matchende lak på tåneglene…).

If thy hand offends thee, cut it off…

Mjah, måske skal jeg nøjes med at købe noget acetone eller hvad hulen man nu bruger for at få stadset af. Af skal det. Jeg har intet imod at provokere alverdens homofober, meeeen. Hvis en mand render rundt med rød neglelak (havde det så bare været sort, Onkel Danny!), udsender det af en eller grund nogle signaler der kan misforstås, også af kvinder. Og det går sgu ikke…

april 9, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Kønskamp | | 8 Kommentarer

Opråb til kvinderne

 

Efter 5 dage med pandehulebetændelse, intens hovedpine og meget lidt søvn fik man endelig fat i effektive smertestillende tabletter. Nu er trangen til at hoppe ud det nærmeste vindue og/eller skyde sig fuld af heroin endelig så nogenlunde under kontrol.

Hmm. Er der mon noget om de feministiske teorier om at mænd har lavere smertetærskel og klynker mere når de er syge?

Jeg kan ikke afvise det, med mig selv som eksempel. Jeg har temmelig ondt af mig selv når jeg er syg. Samtidig vil jeg ikke finde mig i det; så jeg spiller raskt væk fodbold (en øl siger jeg heller ikke nej tak til). Hvilket blot svækker mig endnu mere og gør det endnu tungere for mit immunforsvar at få sygdommen ud af kroppen. Så man er altså både en klynker og totalt irrationel og ukonstruktiv. Det går sgu godt. Er jeg som mænd er flest, kan jeg godt forstå, at kvinder ryster på hovedet.

I det hele taget begynder det at se småt ud med områder hvor mænd kan siges at være overlegne. Vi kan ikke engang multi-taske, siger man… Vi kan til gengæld fokusere intenst på ét område. Fint nok. Lidt små-autistisk, men ok…

I dagens samfund er der snart ikke noget tilbage som kvinder ikke kan udrette mindst lige så godt som mænd. Hvad har vi tilbage? Vi kan åbne skruelåg, kan vi…

Det er altså ikke helt uproblematisk, denne udvikling. Heller ikke for kvinder. Mænd demaskuliniseres, mister deres rolle som forsørgere, som jægere. Mister deres eksistensberettigelse. Og mest af alt mister de deres selvtillid.

Og hvad får I så? En masse depressive regnorme. Er det det, I vil have?

marts 1, 2007 Skrevet af Jens Bøye | Kønskamp | | 8 Kommentarer