Eskapisme

En blog om livet. Det grimme og det smukke…

Paven i homo-helvede

“Inden 20 år vil Paven være der, hvor han hører hjemme – i Helvede, plaget af homoseksuelle djævle. Og det bliver nogle vældigt aktive nogle af slagsen…”

:-) . Super-sjovt. Man ser for sig hvordan den pavelige rottweiler får enden på komedie…

Den muntre spådom blev fremsat af den italienske skuespiller og komiker Sabina Guzzanti i forbindelse med en romersk protest mod den katolske kirkes indblanding i abortpolitik og homoseksuelles rettigheder (Politiken).

Og nu vil den offentlige anklager i Rom så rejse tiltale mod Guzzanti – for at have fornærmet paven. En forbrydelse der ifølge en italiensk lov vedtaget i 1929 under Mussolini kan give op til fem års fængsel.

Jeg tvivler stærkt på at det kommer så langt – SÅ dumme er italienerne trods alt ikke længere. Men for pokker, drop nu de tåbelige blasfemi- og fornærmelses-paragraffer.

Som Hunter S. Thompson sagde: Fuck the pope! Og for egen regning føjer vi lige til: Fuck the queen!

september 12, 2008 - Skrevet af Jens Bøye | Fuckery, Politik | | Endnu ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar