“Respekt overfor autoriteter, den mener jeg burde være der fra starten. Men jeg mener heller ikke at noget religiøst er en autotitet.”
Det kan man godt sige, men så vil jeg bare sige, at disse autoriteter skal gøre sig fortjente til at blive opfattet som autoriteter. Man skal ikke respektere dem bare fordi de er generelt opfattede som autoriteter (fx paven – jeg kan godt acceptere nogle af de ting han siger, ihvertfald i teorien, men han har ikke nogen særlig status).

“Jeg mener det ikke sådan at det ikke skal være lovligt at gøre nar, men jeg forstår ikke, det vægter så tungt (for jer).”
Fordi det, ikke at tillade det, er at åbne for censur af kritik ol. af organisationer som vi ikke har noget ønske om at beskytte mod ‘latterliggørelse’. For nu at sætte det lidt på spidsen, så vil jeg hellere have at folk skal kunne svine min familie (fx min mor, for at tage et typisk eksempel) og mine synspunkter til i en helt ekstrem grad, uden at skulle frygte straf. Det vil jeg hellere, end jeg vil have en lov der decideret beskytter mod at kunne gøre nar, bag hvilken eksempelvis religiøse ekstremister, nazister osv. kan skjule sig, og sige ‘det må du ikke sige om os, det er synd for os og sårer vores stakkels følelser’. Eller den slags. Hellere for meget end for lidt frihed.

Man kan sige, at jeg tager religiøse ‘autoriteter’ seriøst, ved at ville have mulighed for at kunne latterliggøre dem, og derfor på en, efter min mening, god måde kunne påvise måder hvorpå de ikke hænger sammen, snarere end jeg vil opføre mig konstant respektfuldt overfor dem.
For når det kommer til stykket mener jeg ikke, at mange religiøse ekstremister fortjener respekt overhovedet. Jeg tror faktisk de kan tælles på nul fingre…

Respekt overfor autoriteter, den mener jeg burde være der fra starten. Men jeg mener heller ikke at noget religiøst er en autotitet.

Spørgsmålet er ikke “hvorfor er det vigtigt at kunne gøre nar?”, spørgsmålet er “hvorfor er det så vigtigt ikke at kunne gøre nar?”. Dét kunne jeg godt tænke mig et sammenhængende svar på.

Først har Jens givet en anden definition af ’gøre nar’ end jeg havde i denne sammenhæng.
Hvis det at gøre nar, er at stille spørgsmål og kritisere, så fair, give it all you’ve got.
Det er der ingen, der må eller skal forhindre nogen i.

Hvis det at gøre nar, er som den mening jeg først havde, altså ordets oprindelige betydning, så er jeg af en helt anden mening.
Selvfølgelig skal lovgivningen ændres, men ikke med det formål/grund til at det så er tilladt at gøre nar.
Det er ikke, det at du ikke MÅ gør nar, for selvfølgelig skal du da kunne det.
Jeg mener det ikke sådan at det ikke skal være lovligt at gøre nar, men jeg forstår ikke, det vægter så tungt (for jer).

Jeg mener ikke vi kommer nogen religiøse som ikke religiøse autoriteter til livs, ved at gøre nar.
Det er for mig vigtigere at tage dem seriøst, end at gøre nar.

Lige et FANTASTISK Kant citat:
“Vi lever i egentligste forstand i en tidsalder af kritik, som alt må underkaste sig. Religionen henviser til sin hellighed og lovgivningen til sin majestætiske suverænitet, og begge vil gerne unddrage sig. Men derved pådrager de sig begrundet mistanke, og kan ikke gøre krav på den uforblommede agtelse, som fornuften alene udviser over for dem, der har kunnet udholde dens frie og offentlige prøvelse”

Jeg får helt våde øjne *snøft*, det er så smukt.

Jeg ved ikke om der er et smart system til citater her på wordpress, så jeg markerer dem bare i anførselstegn.

“Og så til den egentlige grund til jeg skriver:
Blasfemilovgivningen bliver også nævnt her. Jeg er sgu hverken det ene eller det andet.

Men hvorfor synes I det er så vigtigt den bliver ændret?

Er det fordi der er begrænsning på nu?”

Mht den første del og hvorfor jeg synes det er vigtigt den bliver ændret: Der er to grunde til jeg synes det er, MEGET, vigtigt. For det første er der det rent principielle med hensyn til ytringsfrihed som Jens også taler om. MJeg har faktisk skrevet et indlæg om blasfemiovgivning på min egen blog, som jeg tillader mig at linke til her: http://equlan.wordpress.com/2008/02/02/blasfemi/
Men for kort at ridse op hvad jeg mener om det: Det begrænser for det første vores mulighed for at sige hvad vi mener om hvilket som helst et emne. For det andet er jeg af den, venstreorienterede (Til dels ihvertfald) overbevisning at organiserede religioner primært er magtredskaber – dvs måder at styre mennesker på. Sådanne grupper har selvfølgelig en interesse i at undgå hvad vi normalt kalder blasfemi. Ingen andre har det, det er min overbevisning. Andre kan mene de har det, men jeg er af den overbevisning at de har en rigtig dårlig sag i forhold til at begrunde det – jeg skriver lidt mere om det i det linkede indlæg.

To sum up: Ja, det er primært fordi den begrænsning er der nu. Der ville jo ikke være noget at brokke sig over hvis man faktisk kunne sige hvad der passede én. Men det er bare ikke tilfældet. Ikke nationalt og ISÆR ikke internationalt.

“Hvis den begrænsning ikke havde været der, ville du så Emil, have et billede hængende på din væg, som du omtaler?”

Både og. Jeg ville naturligvis ikke have det ønske, hvis der ikke eksisterede undertrykkende religioner i mere eller mindre undertrykkende udgaver (hvad der gør som verden er i dag, og har været de sidste mange, mange år).
Grundlæggende ja, dog. Fordi, som I har noteret jer her – blasfemilovgivningen i Danmark er ret løs. Grunden til at jeg vil have et sådant billede på min væg, er primært at der findes grupper – store eller ej – der ønsker indflydelse og søger den indflydelse i kraft af religiøse argumenter og henvisninger til religiøse skikkelser/historier. Om de har indflydelse netop i det områade af verden jeg lever i, er strengt taget underordnet. De findes. Det vil sige de har mere indflydelse end jeg bryder mig om. Derfor vil jeg gerne have en billede på min væg der på tydeligste måde viser min afstandtagen fra deres dagsorden.

Jeg er, at dømme ud fra Jens’ hot/not liste mere kritisk overfor religion end min kære onkel er – jeg tøver ikke med at kalde mig ateist
Noget jeg faktisk har tænkt en del over – jeg er af den overbevisning at alle tænkende agnostikere burde kalde sig ateister :O

To sum up: Behovet opstår ikke fordi jeg ikke må. Behovet opstår fordi undertrykkende grupper der overhovedet har det ønske at eventuelt kunne forhindre mig i at gøre det eksisterer – det vil jeg ikke acceptere.

—

Det er ikke så vigtigt om man gør nar, stiller spørgsmål eller kritiserer autoriteter. Respekt for autoriteter er ikke automatisk, som person skal man gøre sig fortjent til respekt – sådan er det også for autoriteter i form af stater og religiøse organisationer. Spørgsmålet er ikke “hvorfor er det vigtigt at kunne gøre nar?”, spørgsmålet er “hvorfor er det så vigtigt ikke at kunne gøre nar?”. Dét kunne jeg godt tænke mig et sammenhængende svar på.

Lige en afsluttende ting: En del af det her blasfemilovgivning går på – som jeg har forstået debatten- er (i) at man skal værne om det stakkels religiøse menneskers følelser (noget jeg ikke som sådan har sympati for. Folk er velkomne til at gøre grin med mine politiske og ateistiske overbevisninger. De er velkomne til at gøre grin med mine interesser. Det rører mig ikke. Hvis det gør, så griner jeg sgu med joken.).
(ii) At man skal beskytte religiøse grupperinger imod decideret hadske udtalelser, der opfordrer til vold og lignende imod disse religiøse grupper.
Jeg har mere sympati overfor (ii) end jeg har overfor (i). Men hvorfor skal de så have en særskilt blasfemilovgivning? Vi har allerede en lov imod diskrimination på baggrund af religion, race, køn og seksualitet. Hvorfor skal de religiøse have en særlov? Jeg vil sgu også have en særlov til ateister og agnostikere så!

Beklager længden

Men Emil bryder muligvis loven hvis han bringer sådan et billede i en avis. Dét er problemet.

Hvor stram er loven egentlig? Tjah, det er svært at sige. Som sagt bruges den meget sjældent. Trille blev bragt for retten, og det er sgu mange år siden, og blev frikendt. Og ved de famøse Muhammed-tegninger i 2005/2006 afviste politiet sagen. Man regnede med at den ville blive afvist af domstolen.

Så vildt stram er den altså ikke, loven – eller rettere fortolkningen af den. Men loven ER der, og det bør den ikke være, det er humlen.

Og efterfølgende tænkte over hvor streng loven mon egentlig var.
Det kan godt være de to ting skulle ses som sammenhængende, jeg så dem bare forskellige.

Men ja, egentlig, hvor stram er loven egentlig, hvor meget skal der til, for at blive dømt?

Men det er vigtigt at understrege, at det at gøre nar er supervigtigt, uanset om det umiddelbare sigte er seriøst eller ej. Man skal også simpelthen kunne gøre nar for at gøre nar. For at kunne prikke hul i de oppustede autoriteter. Det er dét der er mit budskab:

Hvis man ikke må og kan gøre nar, risikerer man at autoriteterne bliver for stærke.

Se Muhammed og Allah, som såkaldt rettroende muslimer bruger som undskyldning for at undertrykke kvinder. Fx…

Æhh, det med billedet på væggen? Handlede det ikke blot om at Emil ville være stolt over at blive dømt efter blasfemilovgivningen? Fordi loven er tåbelig.

Men jeg bliver dog stadig lige nødt til at vente på Emil, for hvis han mener det samme, hvor kommer billedet på væggen så ind i billedet?
Det er hverken at kritisere eller stille spørgsmål.