Aura og gåsehud

Jeg har ikke en dyt forstand på musik; jeg er ikke tonedøv (-stum, derimod!), men jeg kan sgu ikke argumentere særligt overbevisende for at Mozart er bedre end Britney Spears (men det ER han!). Når jeg skal afgøre om noget er godt, bruger jeg typisk Gåsehuds-indikatoren.

Lige pt står nålen og dirrer oppe i det røde felt pga Aura Dione, ny stjerne på den danske musikhimmel. En pige, en guitar og en fantastisk stemme (og nogle fine produktioner, af folk som Kenneth Bager og Thomas Troelsen…).

Der er ikke grænser for hvor meget overskruet pjat der kommer fra hende selv og pladeselskabets PR-afdeling mht hendes baggrund: Hun er dansk/færøsk/fransk/spansk, og har boet halvdelen af sit liv på land, den anden halvdel på en båd, på alverdens have. Hun er et “wild child, en gypsie, hippie unge…”. Hun er “pocahontas møder flashdance…”

Come on, gimme a break! I virkeligheden hedder hun vist Maria og kommer fra Bornholm (dermed ikke sagt at ovenstående ikke kan være sandt, i ét eller andet omfang). Det er fedt at folk er anderledes, men show it, don’t tell it, som man siger…

Men for hulen, hun kan synge! Og skrive musik. Something from Nothing er blevet grovspillet i radioen. En god sang – men ikke helt vildt. Helt vild er derimod Glass Bone Crash. Tjek den ud på hendes MySpace-side.

Nåja, og så ser hun hamrende sød ud . Lad os bare erkende det, det hjælper sgu også.