Thailand: Billeder
Der er nu gået godt og vel to uger siden jeg vendte hjem fra min ferie i Thailand. Jetlag-tilstanden har for længst fortaget sig, og kun den fortsatte indtagelse af malaria-piller betyder at man kan holde fast i en rest af ferie-fornemmelsen. Anyway.
Her er nogle billeder fra turen (undervands-billeder er der også taget en masse af; jeg skal nok linke når de ligger klar).
En af dagene kommer desuden en beretning.
En smagsprøve på billederne. Fra afrejsedagen – og fra en af feriens sidste dage. Jeg synes godt man kan ane at ferien gjorde godt.
Aura og gåsehud
Jeg har ikke en dyt forstand på musik; jeg er ikke tonedøv (-stum, derimod!), men jeg kan sgu ikke argumentere særligt overbevisende for at Mozart er bedre end Britney Spears (men det ER han!). Når jeg skal afgøre om noget er godt, bruger jeg typisk Gåsehuds-indikatoren.
Lige pt står nålen og dirrer oppe i det røde felt pga Aura Dione, ny stjerne på den danske musikhimmel. En pige, en guitar og en fantastisk stemme (og nogle fine produktioner, af folk som Kenneth Bager og Thomas Troelsen…).
Der er ikke grænser for hvor meget overskruet pjat der kommer fra hende selv og pladeselskabets PR-afdeling mht hendes baggrund: Hun er dansk/færøsk/fransk/spansk, og har boet halvdelen af sit liv på land, den anden halvdel på en båd, på alverdens have. Hun er et “wild child, en gypsie, hippie unge…”. Hun er “pocahontas møder flashdance…”
Come on, gimme a break!
I virkeligheden hedder hun vist Maria og kommer fra Bornholm (dermed ikke sagt at ovenstående ikke kan være sandt, i ét eller andet omfang). Det er fedt at folk er anderledes, men show it, don’t tell it, som man siger…
Men for hulen, hun kan synge! Og skrive musik. Something from Nothing er blevet grovspillet i radioen. En god sang – men ikke helt vildt. Helt vild er derimod Glass Bone Crash. Tjek den ud på hendes MySpace-side.
Nåja, og så ser hun hamrende sød ud
. Lad os bare erkende det, det hjælper sgu også.
Terrorisme: Katolsk vrøvl
Skal politiet have lov til at aflytte præster (herunder imamer) så man kan slå til hvis en terrorist skrifter sine synder?
Det diskuteres lige nu – fordi den tyske indenrigsminister Wolfgang Schäuble er indstillet på at ændre tysk lovgivning så politiet kan aflytte præster og forsvarsadvokater, grupper der pt. er undtaget fra politets vide terror-beføjelser. Ditto ifølge dansk lovgivning.
Politiken har blandt andre spurgt Iben Thranholm, informationschef i Den Katolske Kirke i Danmark:
»I skriftemålet har man krav på anonymitet, og det kan der ikke laves om på. I skriftestolen taler man direkte med Gud. I skriftestolen bekender et menneske sin synd for Gud, og det skal selv den værste forbryder og terrorist have lov til«, siger hun.
Kirke eller jungle – lige skidt
Hvad i alverden er det for et argument? Den værste forbryder skal have lov til anonymitet i samtale med Gud (ikke fx i samtale med sin brugsuddeler), dvs. FORDI han tror på Gud?
Det er den samme gamle sang: Troende skal have særstatus; deres forhold til en højere magt skal respekteres.
For pokker da. Religiøsitet skal respekteres. Men kun så længe den ikke går ud over andre. I det øjeblik den religiøse dunker andre i hovedet, så skal han stoppes. Er der begrundet mistanke om terrorisme (og godkender en dommer det), så bør politiet vel have lov til at aflytte selv en skriftestol.
Under alle omstændigheder: Ikke-troende skal fanme også respekteres.
Jeg kommer altid til at tænke på Rwanda. Der er helt alvorligt mennesker der får særlige tårer i øjnene ved tanken om de massakrer der fandt sted i kirker. Massakrer på tutsier der troede sig i sikkerhed fordi de befandt sig på hellig grund.
Ja, det var tragisk. Frygtelige, utilgivelige gerninger. Men det er pokkerme ikke værre at slagte et menneske foran alteret end ude i bushen. Men det er lige præcis dén implikation der er i Iben Tranholms holdning.
Det burde ikke overraske at høre den slags fra Den Katolske Kirke, men alligevel. Utroligt at de kan blive ved med at lukke den slags vanvid ud.
Metafysisk vrøvl
Religiøse argumenter er i sagens natur irrationelle. I bedste fald barnlige, i værste fald sindssyge. Jævnfør Bin Laden der mener at være Allahs forlængede arm.
Jeg er uendeligt træt af Iben Tranholm og andre religiøse tågehorn. Og jeg er træt af at de bruges som autoriteter i medierne.
Der er bestemt brugbare argumenter imod aflytning af præster.
Hvis de kan aflyttes, vil det nok afholde en del terrorister fra at betro sig til deres præst/imam. Og hvad så, kan man sige? Hvis præsten alligevel ikke må sladre, og hvis politiet ikke må lytte med, hvad taber samfundet så ved at holde terroristerne væk fra skriftestolen? Tjah, der er jo en lillebitte chance for at præsten kan og vil forsøge at tale en skriftende terrorist (efter eller før gerningen) til fornuft…
Se, dét er et nogenlunde rationelt argument – som man kan være enig eller uenig i. Tranholms metafysiske vrøvl er patetisk. Selv om, jaja, hun jo ansat til at komme med det, ganske som fx Shell’s pressechef er ansat til at spinne. Hvad er du så, Iben? En fantast eller prostitueret for Vorherre? Tsk.


