Eskapisme

En blog om livet. Det grimme og det smukke…

Homøopati er idioti

Hvad sker der hvis man fortynder et stof sådan som homøopatien foreskriver? Hvilket typisk vil sige 1 del stof til 1060 dele vand.

Hæ… Som det beskrives i Francis Wheens skarpe og sjove bog “How Mumbo-Jumbo Conquered the World”: En sådan fortynding betyder at stoffet ikke eksisterer længere. Skulle der bare være eet molekyle tilbage, ville vandmængden langt overgå det der er i jordens have.

Uanset hvad der måtte være tale om, forsvinder det simpelthen når man fortynder det i dén grad. Placebo, med andre ord. Fup og fidus.

Kvaksalveri.

Man fristes til at sige det samme om al anden alternativ medicin. Akupunktur, zoneterapi, healing… For hulen. Hvis det virker, så bevis det. Og ellers: Skrot det. Momsfritagelse for homøopatiske behandlere? En forbrydelse mod fornuften.

november 19, 2007 - Skrevet af Jens Bøye | Fuckery | | Endnu ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar