Why am I soft in the middle now?

Why am I soft in the middle now?

Denne stump fra en Paul Simon-sang (“You Can Call Me Al” – ) kommer mig oftere og oftere i hu. Jeg kan nemlig konstatere at hvad der engang var flad og relativt muskuløs, nu er godt på vej til at blive en decideret ølmave.

Det hænger naturligvis sammen med at jeg drikker for mange øl. Men alderen skal sgu også have sin del af skylden. Da man var yngre, teenager og i tyverne, skulle der næsten ingenting til for at holde sig i form. Nu – i en alder af 35 – skal der slides og slæbes. Og det orker man jo ikke.

Der er ikke andet for end at favne sin blødhed, se den som et statussymbol og strø om sig med tåbelige eufemismer som “kærlighedshåndtag”. Men det nager mig nu alligevel.

Oh, for resten: Jeg ved godt at freudianere fortolker Paul Simons tekst som en impotens-klage. Men det er noget vrøvl. Og SÅ gammel er jeg trods alt ikke. Eller hvad… Er det det næste der ryger? Oh tid, din slyngel!