Eskapisme

En blog om livet. Det grimme og det smukke…

Synske prinsesser og indavl

Norges prinsesse Märtha Louise der ifølge eget udsagn har haft overnaturlige evner siden barndommen, starter nu en alternativ skole der skal undervise i hvordan man kommer i kontakt med engle. (Politiken).

Et underholdende eksempel på hvad indavl kan føre til. Prins Charles’ ører er et andet.

P.S. En undersøgelse viser ifølge Ekstra Bladet at 4 ud af 10 nordmænd er enige med prinsessen i at man kan kommunikere med engle… Uha, det kribler i mig efter at komme med en hånlig bemærkning om nordmænds intelligens eller mangel på samme. Men mon ikke danskerne kan fremvise lige så uhyggelige tal? I stedet vil jeg fokusere på denne interessante detalje: 34 procent af de norske mænd er på linje med prinsessen, mens det for kvindernes vedkommende er hele 46%…

juli 24, 2007 - Skrevet af Jens Bøye | Diverse, Fuckery, Kønskamp, Religion | | 20 Kommentarer

20 Kommentarer »

  1. Fnis

    Comment af Rikke | juli 25, 2007 | Svar

  2. Det er jo ikke særlig svært at læse mellem linierne her, Jens. Du ville ønske du havde samme evne til at sludre med Engle-basser, men er bitter over skolen ligger så langt væk.

    Og lige lidt undren; hvordan kan det være hun kun nævner engle? hvordan kan det være hun kun sludre med engle? Hvordan kan hun sortere i det?
    Selv på det plan kan man vel ikke vælge mellem de gode og de onde…eller kan man? -Det kan du jo lige finde ud af på skolen, jeg er sikker på du kan tage et kursus via email.

    Comment af Lady Jane | juli 26, 2007 | Svar

  3. Du mener, i modsætning til dæmoner?

    Og ja – du har gennemskuet mig. Jeg har intet højere ønske end at kunne pludre med fantasivæsener. Yipeeee.

    Comment af Jens Bøye | juli 26, 2007 | Svar

  4. I det mindste er det uskadeligt. Lad dog folk være skøre så længe de ikke går amok… Og lad dem endelig give os andre et billigt grin :D

    Comment af Emil Bøye | juli 26, 2007 | Svar

  5. Det er huleme ikke uskadeligt. Noget er helt, helt galt… Børn og unge sidder, åndeligt set, konstant på McDonald’s. Så tror da fanden at så mange hopper med på den tåbelige galej med Åndernes Magt…

    Comment af Jens Bøye | juli 28, 2007 | Svar

  6. man skal ikke undervudere den kollektive bevidstheds dybder og slet ikke symbolerne der er vokset ud fra denne. at være direkte modstander af det okulte er for mig et tegn på påtaget blindhed/dumhed. selv niels bohr måtte erkende tilsidst at der var noget man ikke kunne forklare hvis ikke en hel del. så kan man kalde det hvad man vil. i en verden hvis byggesten stadig ikke er fundet og hvor man kun er noget ned til sub atomer etc, må man måbende stå¨af og indrømme at vores hjerne ikke er bygget til at forstå uendeligheden og de endeløse universer der omgiver os. i en verden af kaos er vores hjerne programmeret til at sætte det hele i system som vi blot har lært det af hollywood film og ekstra bladet. manges verden indeholder næsten kun en verden indenfor en ramme sat af husets fire væge og tv´et.

    Comment af ion29 | juli 31, 2007 | Svar

  7. Man skal ikke undervurdere den kollektive bevidstheds dybder…

    Hvad betyder det helt præcist? I mine ører lyder det som en gang tågesnak uden konkret indhold.

    Hvad har den kollektive bevidsthed med spøgelser at gøre?

    Du synes det er dumt/blindt at afvise eksistensen af spøgelser. Tjah, jeg kan følge dig så langt at det er dumt at vælge skråsikkerheden og sige: “Spøgelser findes HELT SIKKERT ikke”.

    Det ville da være dumt, ja. Lige så vel som det ville være dumt at sige: “Gud findes IKKE”.

    Men at man ikke kan afvise noget med sikkerhed, betyder jo ikke at det sandsynligvis findes.

    Det ville svare til at jeg sagde: Hmm, vi VED ikke om der et sted ude i Verdensrummet svæver en gigantisk lyserød skildpadde rundt. Det kan ikke afvises. Ergo er det nok sådan: En gigantisk lyserød skildpadde svæver rundt derude… Jep, det tror jeg på.

    Min pointe er: Intet tyder på at Gud findes. Intet. Og intet tyder på at spøgelser findes. Tværtimod tyder alt det vi ved, på at de ikke findes. Det er stærkt usandsynligt.

    Derfor vil jeg tillade mig at vende det om og sige: Det er stjernedumt at tro på spøgelser. Og ja, ditto med Gud. Og ditto med en gigantisk lyserød skildpadde.

    Det er så sandt, så sandt, at der er en del ting som vi ikke forstår (der bliver færre og færre med tiden). Men det betyder sgu da ikke at der så må findes engle. Må jeg bede om bare den mindste lille bittesmule snas af et bevis…?

    Det er typisk at mennesket, fordi der er nogle ting, det ikke forstår, griber til ammestuehistorier som giver en eller anden form for mening. Mennesket har det instinktivt bedst med at der er en årsag til alt der sker. Derfor har man fundet på guds-konceptet.

    Og man kan naturligvis ikke lide at man skal dø. Uha. Mørke… Intet… Nej, det kan vi ikke have. Så man lever efter døden, og så er der naturligvis spøgelser som vi kan tale med.

    Ikke? Nej. Og her er Bohr og Einstein helt enige med mig.

    Hvilket system er det du taler om – som vi lærer af Hollywood-film? Folk lærer jo netop af Hollywood og Ekstra-Bladet, etc, at der findes en Gud og nisser, og alt muligt andet vås.

    Comment af Jens Bøye | juli 31, 2007 | Svar

  8. religion er helt klart i mine øjne skabt til at kontrollere, det er århundredenes største og mest manipulerende fupnummer designet til kontrol af masserne, til at sætte folk op mod hinanden og skabe frygt og begrænset tankegang,vi har brug for nogle der kan sætte system i kaoset. bange folk vil have beskyttelse og ro og rammer, så vi giver os hen til autoriteter og den virkelighed de har skabt, for det meste. men religion har været tilstede i så mange år at man ikke skal kimse af de spor det har sat i den kollektive bevidsthed. med det mener jeg at der er et plan hvor der findes en virkelighed der er fælles for os alle. tag eksempelvis en psykolog der tyder drømme, og ud efter symboler der dukker op i drømme kan han sige noget om personen og sindstilstanden. hvoffor er disse symboler ens for alle?? er det ikke fordi de kommer fra det samme sted? et kollektivt plan.. jeg tror at bibelen og andre skrifter har været tilstede så længe at symbolikken har brændt sig så godt fast i den fælles bevidsthed at det ikke længere er noget man kan fornægte, om man vil eller ej…

    jeg ved ikke hvor spøgelser kom ind i billedet, men der er da masser af mennesker der har oplevet paranormal aktivitet, det er der da intet underligt i, hvordan kan det sammenlignes med nisser og gespenster, det har jeg aldrig forstået.

    har du nogensinde prøvet de der optiske illusioner hvor man kigger på en sort plet og udenom kører en rød plet i ring, og som man stirrer på det sorte centrum forsvinder den røde plet langsomt. det får mig til at tænke på, hvor begrænset er vores hjerne og det vi opfatter? hvor meget ser vi IKKE??? og så kommer der de her mennesker der siger “vi kan se en rød prik dreje rundt om den sorte” eller “vi kan se døde mennesker gå rundt i blandt os” eller “vi kan se engle lign væsener” eller what ever, og så siger vi fuck jer, i er skøre, selvom det faktisk er mange der siger det??

    hvoffor er det at folk der ikke interesserer sig for og bruger tid/studerer det okulte/spirituelle etc. altid skal grine af det og gøre det til grin?

    det er latterligt at diskutere gud. det vil jeg overhovedet ikke være med til. min opfattelse er at der er noget størrer end mig selv. lidt ligesom at tænke på uendeligheden. jeg kan mærke at der er noget der er meget størrer end min sjæl, min bevidsthed, de bibelske guder etc. og jeg kan mærke dette meget stærkt ligesiden jeg var lille og gik rundt og tænkte for mig selv har følelsen været der. ligesom din nihillistiske tro er meget stærk, og hvordan ville jeg eller du nogesinde kunne argumentere dette uden at det bliver en latterlig og barnlig diskussion om hvem der er klogere end hvem. jeg mener..jeg går ud fra vi begge to er normalt fungerende mennesker…

    Comment af ion29 | juli 31, 2007 | Svar

  9. Jeg er helt enig i din marxistiske analyse af religion: Snedige magtmennesker har altid kunnet bruge religion som værktøj til at undertrykke masserne.

    Men så taler du om den kollektive bevidsthed og symboler: I det omfang man overhovedet kan bruge drømme til noget, så fortæller de vel bare hvad ens underbevidsthed går og tumler med. Intet hokus-pokus dér. Og det er vel logisk nok at folk med de samme referencerammer, fra den samme kultur, deles om en række symboler. Og her har Bibelen og andre ikoniske værker naturligvis en indflydelse. Amazonas-indianere vil jo nok have nogle andre symboler end vi har.

    Er der masser af mennesker der har oplevet paranormal aktivitet? Nå. Det er jo noget af en påstand at slynge ud. Skal vi ikke hellere sige at der er masser af mennesker der HÆVDER at have oplevet paranormal aktivitet? (og om det er spøgelser, engle, nisser, etellerandet karma-snask eller noget helt femte er sgu da hamrende ligegyldigt – eller er nisser ikke “fint” nok?).

    Såkaldt paranormal aktivitet er efter al sandsynlighed enten fup eller ren indbildning. Lad os tage den kære Muhammed: Var han en gal syfilitiker der havde hallucinationer, eller var han ualmindeligt udspekuleret? Uanset svaret, så kan vi med sindsro antage at Gud IKKE talte til ham.

    At noget sådant nogensinde skulle være sket, er der nemlig ikke noget der tyder på, endsige det mindste bevis for. Tværtimod peger alt hvad vi hidtil har fundet ud af med naturvidenskaberne, på at den slags ikke kan lade sig gøre.

    At mange mennesker har “oplevet” et eller andet mystisk, kan sagtens forklares rationelt. Jeg har mødt et par schizofrene og overraskes ikke længere over de groteske ting der kan opstå i menneskets hjerne.

    Men man behøver ikke være schizofren for at opleve et eller andet OG bilde sig ind at det er virkelighed. Blandt andet pga de symboler du snakker om, og de fælles referencer. Tag en troende katolik. Der skal meget lidt til for at vedkommende tror at en eller anden tilfældig ting er et mirakel…

    Eller tag et menneske der godt kan lide tanken om karma – at man får som fortjent, at onde mennesker får deres straf, etc: Vil vedkommende ikke være tilbøjelig til at se en ellers helt tilfældig ting som karma-bestemt? Logisk nok, jo.

    Det typiske menneske er ekstremt naivt og påvirkeligt. Og fantasifuldt.

    Hvorfor er det at folk der ikke interesserer sig for det okkulte/spirituelle, altid skal grine ad det? Det kan jeg ikke svare på; måske fordi det er lidt patetisk. For min part har jeg altid interesseret mig for det okkulte. Meget fascinerende.

    Er det latterligt at diskutere Gud? Typisk udsagn. Hvorfor er det lige at man kan diskutere alt andet, men ikke Gud, ikke tro? Uha, nej, det må man ikke. Hvorfor?

    Jeg vil ikke forbyde dig at tro på det overnaturlige. Men jeg vil forbeholde mig retten til at påpege at det er stærkt usandsynligt at det er andet end indbildning. Fx spøgelser eller andre tågede og definerbare begreber; noget der er “større end mig selv”…

    Jamen, føl bare sådan. Det gør det ikke mere virkeligt.

    Der ER noget der er større end dig og mig. Det kaldes Verden.

    Lad mig citere Douglas Adams: “Isn’t it enough to see that a garden is beautiful without having to believe that there are fairies at the bottom of it too?”

    Jeg vil anbefale dig at læse “The God Delusion” af Richard Dawkins. Du kan så i øvrigt tro alt det du vil, men måske vil du så være mindre rundhåndet med over-optimistisk vås som: “Masser af mennesker har oplevet paranormal aktivitet…”

    Comment af Jens Bøye | august 2, 2007 | Svar

  10. hehehe..jeg gir dig ret et langt stykke hen af vejen.

    der er noget der er størrer end dig og mig det kaldes verden..jammen tak for den oplysning, der fik jeg svaret efter 29 års grublen…
    men ja der er noget der er størrer en dig og mig, og ja det kaldes verden, og lige netop derfor er dette på så mange måder en diskussion der ikke kan afsluttes i dette liv eller det næste (hehehehe..) fordi det er emner der skal føles og opleves og gennemleves. måske om 10 år er det helt byttet rundt og du siger som jeg og jeg siger som du gør nu…bedst som man tror man har svaret på alle livets spørgsmål, så sker der et eller andet der vender op og ned på det hele… så jeg siger bare, lad mennesker tro hvad de vil, så længe de passer sig selv, det er noget der skal gennemleves…ingen har indtil videre ret og dem der tror de har ret er fjolser, videnskabsmænd og præster, lyder lidt hårdt, men der er sku noget om det.

    ja ok, det er rundhåndet at sige at MASSER af mennesker har oplevet det paranormale. men det er sku også RUNDHÅNDET at sige at det altsammen er opstået i hjernen…men hey, måske er netop hele livet i hjernen, det holografiske univers..så hvoffor ikke..

    jeg tror faktisk man har undersøgt det der med amazon indianerne, tror lige jeg tjecker op på det, rimeligt spændene…..

    Comment af ion | august 2, 2007 | Svar

  11. Hæ, jep. En fin kliché, ikke? Hvad bliver det næste: Mærk Verden? ;-)

    Kan sagtens hænde at jeg om 10 år har oplevet flere mystiske ting end nu. Men jeg har faktisk allerede haft flere øjeblikke hvor jeg i momentet har tænkt, what the fuck? Men om 10 år vil jeg nok – lige som jeg hidtil har gjort – huske at bruge min skeptiske sans og analysere mig frem til den naturlige forklaring. Men jaja :-)

    Jeg er lidt ked af at du nævner videnskabsmænd i samme åndedrag som præster… Videnskabsmænd kan være dygtige eller inkompetente, men de er i det mindste ikke betalt til at føre folk bag lyset og til at tro på et fantasivæsen (bortset fra dem der arbejder for medicinalfirmaerne ;-) ). De arbejder for oplysning, præsterne er mørkemænd der udnytter folks overtro (al tro er overtro, jo :-) ).

    Amazonindianerne: Ja. Det er også derfor oversættelse aldrig kan være perfekt: Fordi folk kommer fra forskellige kulturer.

    Comment af Jens Bøye | august 2, 2007 | Svar

  12. prøv at tjecke teaseren på denne side. en teori jeg syntes har været spændene, lige siden jeg så “giftens historie” på DR 2

    http://www.thegodbotherers.com

    nu vi snakker om gud…

    Comment af ion | august 3, 2007 | Svar

  13. ps. der findes mange film og forumer om emnet, men denne er den nyeste jeg er faldet over..

    Comment af ion | august 3, 2007 | Svar

  14. :-) Underholdende teaser. Det ligner en film jeg gerne vil se.

    Comment af Jens Bøye | august 3, 2007 | Svar

  15. hvorfor tror i at folk er skøre fordi de har evner for det ukulte, tor i at det altid et sjovet at kunne se tingene ske
    og selvfølgelig der der nogen der kan snakke med engle
    og med dyr og de døde man må hellere sige at de folk der ikke tror på at der er mere mellem himmel og jord at de er skøre
    hvordan kan det være at to biler med samme mærke de har lige mange passeserer kører ind i en beton mur med samme hastighed det ene hold dør det andet kommer ikke noget til
    andet end bilen bliver total smadret
    jeg er et levende bevis på at der sker ting man ikke forstår
    har selv været ude for 7 ulykker med bil og sidder her uden men

    min datter skulle have været med det skib der skulle til norge som brændte jeg kan ikke huske om det hed estonia

    hendes lærer blev syg så de kom ikke afsted jeg kunne fortælle om mange eksempler på at der er mere mellem himmel og jord

    folker bange for at stå frem når de har set noget de ikke forstår

    fori de tror at folk tror de er skøre

    jeg har selv set nogle syn man bestemmer ikke selv hvad man vil se

    jeg så blandt andet før min eks mand døde et år før at han tog sit eget liv

    der er ikke sjovt at kunne se tingene ske men det må man lære at leve med

    så jeg tror på at prinsesse Märtha Louise har set nogle syn som barn og nu udvikler sine evner

    venlig hilsen vædderinden

    Comment af vædderinden | august 18, 2007 | Svar

  16. To biler af samme mærke kører ind i en mur med samme hastighed; i den ene sker der intet med passagererne, i den anden dør alle. Hvordan kan det ske?

    Tjah, rent og skært tilfælde. Eller også brugte de sikkerhedsseler i den ene, ikke i den anden…

    Skulle en højere magt virkelig have beskyttet den ene gruppe, men ikke den anden? Arrogant og også temmelig uhyggelig tankegang, synes jeg. Og hvad skulle have bevirket denne beskyttelse? At en person i den bil, hvor de slap fra det med livet, var troende og bad til Gud?

    En lærer bliver syg, og man kommer ikke afsted med Estonia. Bevis på at der er højere magter, skytsengle? Gad vide hvad de pårørende til dem der døde på Estonia, siger til den slags selvoptaget vrøvl…

    Man skal se livet i øjnene: Det er kaotisk og fyldt med tilfælde. Sådan er det bare. Og man skal passe på med at være så arrogant og indbildsk at man tror at man er udvalgt.

    Jeg krummer altid tæer når jeg ser katolske fodboldspillere slå korsets tegn før de løber ind på banen. Hvor arrogant kan man være? Hvorfor skulle Gud (hvis han altså fandtes, hvad intet heldigvis tyder på) lige præcis lytte til lige præcis dén person i dét øjeblik? Hvad med katolikken fra det modsatte hold?

    Comment af Jens Bøye | august 20, 2007 | Svar

  17. Att. Jon: Hæ, jep – meget sjovt :-) . At tro at vi befinder os i en simulation, er lige så rationelt som at tro på Gud. Ja, faktisk en smule mere, eftersom det indbefatter noget helt og aldeles logisk, nemlig darwinistisk udvikling. Men at noget er muligt, gør det stadig ikke sandsynligt i sig selv.

    Comment af Jens Bøye | august 20, 2007 | Svar

  18. Med hensyn til boldspillere der slår korsets tegn, kan man jo ikke vide hvad de be’r om. Da jeg spillede football på high school i staterne, bad de også altid inden en kamp, men det var for beskyttelse mod skader, både på egne rækker, men også for modstanderne. Om det er selvoptaget vrøvl eller ej, ved jeg ikke, men arrogant synes jeg ikke det er.

    Med hensyn til om der skulle findes en gud eller ej er jo et spørgsmål om tro, men jeg synes da at det er (næsten) lige så arrogant fuldstændig at afvise det (hvilket du vist dog ikke har gjort). Hvis man hælder til Big Bang teorien så må vores livsform jo være startet med de energier der blev udladt der, og hvorfor skulle der ikke kunne være opstået en anden form for liv inden vores – måske en der ikke kræver fast form. Vi (ikke mig selv personligt, men visse elementer af menneske-racen) er jo selv blevet så dygtige til kloning/gen-splejsning/kunstig befrugtning (med de “rigtige” egenskaber)/etc. etc. Så måske denne første oprindelige livsform (kald den gud om man vil) også blev/var klog og satte gang i vores udvikling, hvor så Darwins teorier senere tog over.
    Kun en ikke-gennemtænkt tankerække, men det er vel ikke fuldstændig umuligt.

    Comment af Willy | august 22, 2007 | Svar

  19. Sandt, det er mindre arrogant at bede for at folk ikke skades, end for at man vinder. Men det er stadig en mystisk tankegang.

    Lad os antage at der findes en Gud der lytter til bønner (jeg håber det ved gud ikke, for det er sgu da ulækkert at tænke sig en fed diktator der skalter og valter ud fra hvor meget man slikker ham i røven): Er det så ikke temmelig bizart at ville forstyrre Gud på grund af en elendig fodboldkamp. Jeg mener, i en verden hvor der er diverse andre ting som er temmelig meget vigtigere…

    Nej, jeg holder fast i at der er tale om selvoptagethed og arrogance.

    Guds eksistens: Intet er umuligt, selvsagt, ej heller Guds eksistens. Men intet tyder på det. Dét er min pointe.

    “Hvorfor skulle der ikke kunne være opstået et liv før vores ved Big Bang?”

    Før vores? Hvad mener du? Der opstod liv, det kan vi konstatere (ellers var vi her ikke). Det er yndigt at forestille sig at det første liv der blev skabt var en kropsløs og mere eller mindre almægtig intelligens. Yndigt, men ikke særlig smart. Ren ønsketænkning, uden det mindste indicium, endsige bevis.

    Og Darwins teorier tog ikke bare over… Vi er en del der mener – og vi savner at folk modargumenterer overbevisende – at Darwin påviste noget der altid har været tilfældet. Darwin opfandt ingenting: Han viste “bare” hvordan naturen hænger sammen. Og disse ting gjaldt naturligvis også før ham.

    Det er meget, meget lidt sandsynligt at der skulle være en “Gud”. Det strider imod naturlovene.

    Intet er umuligt, nej – men med så lille en sandsynlighed er det absurd at bruge formuleringer som “hvorfor skulle der ikke kunne være opstået…”

    Så er vi tilbage ved eksemplet med den kæmpe lyserøde skildpadde der måske, måske ikke svæver rundt i verdensrummet (Bertrand Russel brugte en grøn tekande som eksempel)… Jamen, hvorfor ikke? Svar på dét spørgsmål – og dermed svarer du også på spørgsmålet om Guds eksistens.

    Comment af Jens Bøye | august 22, 2007 | Svar


Skriv en kommentar