Working hard to put food on my family

For at aflede min opmærksomhed fra Ingmar Bergmans utidige død gik jeg her til aften på rov efter sjove videoer på www.comedycentral.com – og faldt over denne genistreg. Opdag hemmeligheden bag George Bush og hans bemærkelsesværdige veltalenhed: H. McCraney: Presidential Speechalist.

Bergman tabte Dødens skakspil

Så har vi mistet endnu en ypperlig kunstner og stor personlighed. I en alder af 89 år blev Ingmar Bergman sat mat af Manden med Leen.

Gid jeg var i DK lige nu – for mon ikke dansk fjernsyn vil markere det med en kavalkade eller to. Det forventer jeg ikke fra italiensk eller maltesisk fjernsyn…

Jeg ville ellers give en hel del for at se Fanny & Alexander lige nu. Eller Det Syvende Segl. Eller…

P.S. En ulykke kommer sjældent alene. Michelangelo Antonioni, den altid interessante italienske filminstruktør (bl.a. “Blow-Up”), er også just afgået ved døden. I en alder af 94. Han var i øvrigt også en dygtig forfatter; min bachelor-opgave på universitetet gik ud på at oversætte en af hans noveller, og så var der vist nok noget med at analysere brugen af pronominer eller et eller andet.

Sejltur til Comino & Gozo

I fredags meldte vi os ud af samfundet for en dag, nogle venner og undertegnede. Vi lejede en sejlbåd og cruisede op til Maltas naboøer, Comino og Gozo. En dag uden computer og mobiltelefon. 9 1/2 time med soldaseri, snorkling, klippeklatring og -udspring. Og et par håndbajere… Alt i alt en pragtfuld dag, især for os der ikke var så skvattede at vi blev søsyge (bittesmå bølger).

Bagefter var man solskoldet, men afstresset. Kan varmt anbefales.

Her er nogle links til billeder (som sædvanlig glemte jeg mit eget kamera. Klask Dobby! Men andre var smartere) :

Søren Munters pics fra fredags-turen: http://flickr.com/photos/munter/tags/boattrip270707/

Glenns billeder (blandet, også lidt paragliding, fx. Dette link fokuserer på mig; så undlad at klikke hvis du har æstetisk sans): http://www.flickr.com/photos/glenn_rasmussen/tags/jens/

Benno og Rikke: http://farezone.wordpress.com/2007/08/03/vores-l%c3%a6kre-badtur/

Løgnagtige fjerkræ

To danske vindere af Verdens største cykelløb. Og begge har åbenbart været fulde af løgn.

Fra Riis til Rasmussen går en rød (gul?) tråd af rænker og bedrag.

14 negative dopingprøver havde Michael Rasmussen i årets Tour de France. Jamen, så må han jo være uskyldig…

Nej. Han kan have dopet sig i juni (hvor han gemte sig for dopingkontrollerne) med henblik på at kunne forberede sig optimalt. Og hans løgne om hvor han befandt sig, tyder på at han har haft noget at skjule.

Summasummarum: Naturligvis skulle kyllingen smides ud på røv og albuer.

Synske prinsesser og indavl

Norges prinsesse Märtha Louise der ifølge eget udsagn har haft overnaturlige evner siden barndommen, starter nu en alternativ skole der skal undervise i hvordan man kommer i kontakt med engle. (Politiken).

Et underholdende eksempel på hvad indavl kan føre til. Prins Charles’ ører er et andet.

P.S. En undersøgelse viser ifølge Ekstra Bladet at 4 ud af 10 nordmænd er enige med prinsessen i at man kan kommunikere med engle… Uha, det kribler i mig efter at komme med en hånlig bemærkning om nordmænds intelligens eller mangel på samme. Men mon ikke danskerne kan fremvise lige så uhyggelige tal? I stedet vil jeg fokusere på denne interessante detalje: 34 procent af de norske mænd er på linje med prinsessen, mens det for kvindernes vedkommende er hele 46%…

Unyttige Enhedsliste-idioter

Jeg har en søster eller to der stemmer på Enhedslisten. Hvorfor? Fordi partiet består af en bunke nuttede socialister der er vældigt velmenende og udgør en nødvendig modvægt til højredrejningen.

Og bestemt, sådan kan det se ud. Men ind imellem blotter de (Enhedslisten-tåberne, ikke søstrene) vampyrtænderne, løfter sløret (kunne ikke nære mig) for deres groteske verdensopfattelse og træder i karakter som de militante rødgardister de i bund og grund er.

Danske soldater legitime mål
Se den aktuelle sag om Asmaa Abdol-Hamid der har erklæret at danske soldater i Irak og Afghanistan er legitime mål.

“Jeg er modstander af taleban, men alle lande har ret til at være fri for besættelse, og besætter man et land, må man forvente, at man bliver angrebet,” siger den små Asmaa og bruger den danske modstandskamp mod tyskerne som eksempel.

Partifælle Frank Aaen (hold dig til A.P. Møller-generalforsamlingerne, du gamle) er helt enig.

“Når man besætter et land mod indbyggernes vilje, så er det i orden, at man bekæmper besættelsesmagten. Det så vi også i Europa under 2. Verdenskrig.”(Begge citater taget fra Politiken)

Bedårende logik
Sikke en bedårende logik. Ville Asmaa og Frank også have støttet nazistisk modstandskamp mod den allierede besættelse af Tyskland efter Hitlers fald? Er Enhedslisten imod internationale styrker i Darfur?

Fatter de ikke at det ikke er den menige frihedselskende iraker der ligger i baghold og dræber amerikanske og danske soldater? Det er sunni- og shia-sekteriske bøller der vil have de udenlandske djævle ud – så de kan myrde løs på hinanden.

Og i Afghanistan: Jamen, for hulen, Asmaa, det er jo netop Taliban der står for modstandskampen. Lad være med at binde tørklædet så stramt; det stopper åbenbart blodtilførslen til hjernen. Du synes at Taliban har ret til et USA-frit land. Jeg synes afghanerne har ret til et Taliban-frit Afghanistan. De har ret til et land hvor kvinder kan vælges til parlamentet i stedet for at få pisk hvis de så meget som vover at ymte ønske om at måtte gå i skole…

Kære søstre: Hold nu op med at stemme på disse anti-demokrater, disse tåber der enten er ekstremt uintelligente eller dybt usympatiske (eller begge dele – jeg har Asmaa mistænkt for denne uheldige blanding).

Invasion var en fejl – men svigt ikke irakerne
I øvrigt: Irak-invasionen var et fuck-up. Jeg støttede den. Desværre. Jeg burde have regnet ud at George Bush og co. var for olie-kyniske, inkompetente og uhæderlige til at gøre det ordentligt. So it goes. Men hvad nu? Det går ad helvede til, ja. Men hvordan vil det gå hvis de udenlandske styrker simpelthen trækker sig ud? Borgerkrig.

Prøv lige at vende skråen en gang, kære pacifister (og her taler jeg ikke til Asmaa og Frank der åbenbart trods alt ikke er SÅ naive).

Do not read the Bible for its prose

Thou shalt not speak with those
as read the Bible for its prose

W.H. Auden

Under Which Lyre, Phi Beta Kappa poem, Harvard, 1946.

Egentlig tekst:

Thou shalt not be on friendly terms
 With guys in advertising firms,
     Nor speak with such
 As read the Bible for its prose,
 Nor, above all, make love to those
     Who wash too much.

Robert Plant kan sgu endnu

Årets maltesiske højdepunkt var i går. Robert Plant gav koncert i Valletta, The Waterfront, nede ved vandet og med udsigt til middelalderbyens imponerende arkitektur.

Jeg har altid været pjattet med Led Zeppelins blanding af tung rock og smukke sjælere. Og jeg er stor fan af den energiske Plant med den meget karakteristiske stemme der udfordrer guitaren og tvinger den højere og højere op.

Men jeg har ikke lyttet til ham post-Led Zeppelin hvor han har eksperimenteret med diverse eksotiske musikformer.

Det kan jeg så fortryde nu – og forsøge at gøre noget ved. For hulen, hvor er det godt!

Plant gav en super-koncert med congas, gulvbas og samplinger af indisk og nordafrikansk musik – naturligvis koblet med keyboard, trommer og et par guitarer – i ryggen. Velspillende musikere. Ikke guitarkongen Jimmy Page, bevares, men så fik sangene blot en anden kvalitet, mere funky fx.

59-årige Plant var sprælsk som i de gamle dage (og lignede i øvrigt sig selv, set et godt stykke udefra (dvs hvor man ikke kunne se rynkerne); slank og lange lyse krøller), uhyre veloplagt og havde publikum i sin hule hånd. Han diverterede med en række Led Z-numre, naturligvis, og så en masse nye ting. Virkelig gode. Protestsange mod Tony Blair (“the next pope…”) og George Bush, bl.a. Og det swingede og groovede, eller hvad fanden det hedder. Jeg er stadig høj.

Skidt så med at man kun kunne købe øl i børnestørrelse (25 centiliter) og derfor konstant skulle stå i kø ved baren. Ah ja, hvor man i øvrigt skulle gennem to køer. Først skulle man nemlig købe tokens, og SÅ kunne man bytte dem til øl. Tåbeligt.

Paragliding: Monster falder til patten

Lektion 11.
Mandag 17. juli. Bahar ic-Caghaq.

Som led i sin psykiske krigsførelse over for de nordeuropæiske barbarer, har instruktør-Henry i dag arrangeret det sådan at vi skal træne samtidig og side om side med en maltesisk knøs på 17. “He started after you – and look how good he is…” bliver Henry ved med at hvæse. Mens knøsen igen og igen får skærmen op og styrer den, som om det var en leg.

Hrmpf. Vi befinder os i øvrigt på den lillebitte bakke, den som vi havde vores allerførste lektion på, for cirka halvanden måneds tid siden. Børnebakken, kalder vi den. Men den er nu ikke for børn; meget lidt plads at bevæge sig på – så man skal have tjek på teknikken.

Og i øvrigt har knøsen fået den nemme skærm – mens vi må trækkes med det grønne monster. Som er langt hurtigere og mere lunefuld. Sværere at tøjle. Nå!

Men det går faktisk! Efter en indledning hvor jeg får tæv af monstret, har jeg kigget den ud og knægter den. Man skal bare ikke være bange for den; den kan lugte angsten. Og så er vi tilbage ved kvinde-analogien…

Nå, men. Desværre går det ad helvede til for Glenn. Glenn der ellers normalt har et godt tag på det grønne monster. En off-day. Shit happens. Kan det hænge sammen med at han og jeg aftenen forinden har været til blues-festival i Valletta og fået lidt vin og øl…? Midtjysk svagdrikker. I øvrigt en fin koncert med den efterhånden 74-årige britiske godfather of blues, John Mayall. The MAN! Men lidt irriterende at han ikke lige samlede en guitar op og viste hvordan han inspirerede folk som Eric Clapton. Multiinstrumentalisten Mayall holdt sig denne aften til keyboard og mundharmonika.

Paragliding: Første flyvetur nærmer sig

Lektion 10.
Fredag 13. juli. Bahar ic-Caghaq.

Glenn og jeg har en rigtig god træningsgang. Det føles faktisk som om det er os der styrer skærmen, ikke omvendt. For det meste, i hvert fald.

Instruktør-Henry er også tilfreds. I bilen på vej hen til trænings-stedet er han pessimistisk mht hvornår vi kan få vores flyvetur: “I expect to die before…” Men på vej hjem mener han at der kun skal tre yderligere træningsgange til.

Fantastisk! Endelig udsigt til luft under vingerne.

Jeg skal i øvrigt beklage at der igen mangler billeder. Jeg glemmer altid det elendige kamera!