Eskapisme

En blog om livet. Det grimme og det smukke…

Jeg tager kokkens datter når jeg vil – det er min ret

Jeg tager kokkens datter, når jeg vil, det er min ret…

Jørgen Leth i selvbiografien “Det Uperfekte Menneske”.

leth.jpg

En gammel gris?
En gammel racistisk gris der udnytter sin overlegenhed, sit koloni-overherredømme, til at misbruge en ung haitiansk pige?

Nej.

Pigen var ung, ja, men ikke ude af stand til at sige til og fra. Hun havde: Ungdom og skønhed. Han havde: Relativ rigdom og status – og så var han udlænding og dermed spændende. Begge var interessante for den anden. Og hun brugte ham lige så meget som han brugte hende. Et ligeværdigt forhold.

En del taler faktisk for at han fik flere sår på sjælen af forholdet end den temmelig robuste pige gjorde.

Jamen selve formuleringen?
Leth er digter – og hans ord skal ikke læses som udtryk for at han faktisk MENER det: Han mener selvfølgelig ikke at det er hans ret som husets herre at bolle en ung pige når han har lyst, uanset hvad hun måtte synes.

Det skal nok snarere ses, dels som en slags seksuel fantasi, dels som en implicit kritik af førnævnte hvide koloniherre-tankegang. For sådan er der vitterligt mange der har tænkt. Og måske er der stadig en del.

Ikke særligt sympatisk
Rent bortset fra det, fremstår Leth langt fra sympatisk i sin selvbiografi “Det Uperfekte Menneske”. Jeg har ikke tal på hvor mange koner og børn han forlader fordi han skal realisere sig selv. På et tidspunkt rejser han væk fra sin højgravide kone, fordi han “simpelthen er nødt til at komme væk..”

Ekstremt neurotisk, selvoptaget og navlebeskuende.

Men det er jo netop dét: Han er ikke perfekt. Det erkender han og lægger åbent frem.
Og han er som altid uhyre velskrivende og interessant.

Læs bogen – og døm selv (men først da).

juni 19, 2007 - Skrevet af Jens Bøye | Kønskamp, Litteratur | | 5 Kommentarer

5 Kommentarer »

  1. Efter din beskrivelse af bogen, forstår jeg bedre, hvad Rikke mener med, at I minder om hinanden :D Jeg har stadig bogen tilgode, men skal helt sikkert læse den, når jeg alligevel kan benytte de danske biblioteker den næste måned frem…

    Var der et tidspunkt, hvor du tænkte ‘jeg må sgu hellere prøve at lave om på mine mønstre, så jeg ikke ender som ham’ eller har han vundet respekt og dermed den modsatte effekt?

    Comment af Amalie | juli 9, 2007 | Svar

  2. Jep, hvis du fjerner Feng Shui og andet overtros-fjolleri, så er Rikke og jeg som to dråber vand! ;-)

    Nej, alvorligt talt. Jeg ligner i hvert fald Rikke mere end jeg ligner Jørgen Leth.

    Jeg kan huske at jeg engang så en dokumentarfilm om Leth. En scene fra en tøjbutik fæstnede sig især. Det var noget med at han ikke kunne finde ud af vælge. Han hadede det.

    Meget neurotisk. På dét punkt kan jeg sagtens følge ham.

    Men det der med at få kone og børn – og så bare skride. Igen og igen. Fordi man er så satans selvoptaget, så uhyrligt egoistisk. Tjah, dér synes jeg ikke jeg minder ret meget om ham.

    Den side af ham respekterer jeg bestemt ikke (hvilket også gerne skulle fremgå af min lille anmeldelse). Og jeg synes ikke jeg har haft behov for at sige til mig selv at jeg ikke skulle gå dén vej…

    Men jeg har respekt for Leth som kunstner, og jeg synes han er en fascinerende person. Ikke altid sympatisk, men altid interessant.

    Comment af Jens Bøye | juli 9, 2007 | Svar

  3. Jens, der er sgu noget, og det må du indrømme. Jeg er ikke i tvivl om, at du ikke ligner Leth på forlade-konen området, men det er jo bare fordi du vælger mange af lidelserne fra, som han tager til sig, og gør ham til den kunstner han er. Jeg mindes her den post du lavede om Amy-kunst-lidelse. Lidelsen må være til stede, for at skabe god kunst. Det er jeg enig i. Derfor er Leth kunster, og du er ikke. Det er bestemt ikke ment som noget negativt, men det er vel det der skiller det? Selvfølgelig er det ikke sådan, at tager du lidelsen ud af Leth, så har du Jens hehe, men ligheder, det er der, og jeg synes det er fantastisk. Du er et fantastisk menneske at kende, det er et privillegie at være din ven, fordi du netop er som du er. Og det samme tænker jeg om Leth. Jeg ville ønske jeg kendte ham. Nogle gange kan jeg kvæle ham (og dig haha), men sådan er det vel med de fleste mennesker, som er interessante. I provokerer, ona…(eller?) og ryger masser af hash :D Og som du selv skriver om Leth, så er han fascinerende, og det er du faktisk også Jens. Og om lidt får jeg en våd klud i ansigtet, der er vædet med sarkasme og ironi, men jeg er klar.

    Comment af Rikke | juli 12, 2007 | Svar

  4. Jeg er løbet tør for våde klude, men skidt pyt:

    Lidelse er en forudsætning for god kunst? Jep, i vid udstrækning. Men der skal også lidt talent til :-) Det er nok mere derfor jeg ikke er kunstner…

    Men dér er den igen: Jeg ligner Leth?

    Jeg kan virkelig ikke se det. Ud over det neurotiske.

    Provokerer, onanerer og ryger masser af hash? Jeg ryger altså ikke særlig meget hash… ;-)

    Comment af Jens Bøye | juli 12, 2007 | Svar

  5. Foto af Jørgen Leth sammen med kokkens datter

    http://raport.dk/?p=1358

    Comment af raport.dk | juni 16, 2009 | Svar


Skriv en kommentar